Lån penge til forbrug - hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke

Lån penge til forbrug – hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke?

Det kan til tider være fristende at tage et lån til livets udgifter, men det er aldrig en beslutning, der skal træffes uden grundige overvejelser bag. Det er rart at have penge at gøre godt med, men det er ligeledes vigtigt at huske på, at lånet altid skal tilbagebetales.

Et forbrugslån er ofte ikke problematisk at optage, og bliver det gjort af de rigtige grunde, er det med til at gøre livet lettere. Men i andre tilfælde kan det i stedet få store konsekvenser. Her i artiklen kan du blive klogere på, hvornår det giver mening at optage et forbrugslån, og hvornår det ikke gør.

Hvad er et forbrugslån?

Typisk optager man et forbrugslån ved uforudsete udgifter, hvor pengebehovet er akut. Men i modsætning til banklån, hvor du skal stille sikkerhed for lånet med ejendele som f.eks. hus eller bil, hvis du ender med ikke at kunne nedbetale lånet, bliver der ved et forbrugslån ikke taget pant i dine ejendele. Lånet er derfor uden sikkerhed. Det betyder, at der typisk er en højere rente, da långiveren tager en større risiko ved at låne dig pengene.

Det er altid en god idé at se på en oversigt over forskellige lån, så du kan danne dig et godt overblik over de bedste muligheder for dig.

Hvornår giver det mening at tage et lån til forbrug?

Mange optager lån til forbrug for at få større økonomisk råderum og mere frihed i hverdagen. Der er da også flere områder, hvor det giver god mening at tage et forbrugslån.

Du har en sund økonomi

Det vigtigste, du skal have på plads, inden du optager et forbrugslån, er en plan for, hvad beløbet skal bruges til, og hvordan du betaler pengene tilbage igen. Har du en sund privatøkonomi, der giver dig råd til at tilbagebetale beløbet, kan det give god mening for dig at optage et lån til forbrug.

Som regel tager det lang tid at betale store forbrugslån tilbage, men små beløb kan dog også tage en del tid at tilbagebetale. Er du lang tid om at betale et lån tilbage, øger du risikoen for, at du vil fortryde, at du har taget lånet. Du skal derfor sørge for at finde en fornuftig balance mellem hurtig tilbagebetaling og luft i din daglige økonomi. Det er nemlig stadig vigtigt at have råd til fornøjelser, imens du betaler lånet tilbaget, så du ikke begynder at ærgre dig over lånet.

Større, uundværlige ting

Vi er afhængige af mange ting i hverdagen. F.eks. har vi svært ved at undvære køleskab, vaskemaskine og studiecomputer, når vi studerer. Går en eller flere af disse i stykker, opstår der en uforudset udgift, hvor du akut har brug for penge til at købe nyt.

Her kan det ofte være meget vanskeligt at finde pengene et andet sted fra, og derfor vil et forbrugslån typisk være den bedste løsning.

Planlagte begivenheder eller renoveringer

Et forbrugslån er også ofte fornuftigt ved planlagte begivenheder såsom rejser, bryllupper og konfirmationer eller større renoveringer eller istandsættelser. Det kan være en god måde at realisere drømme på eller at finansiere projekter, der blev dyrere end beregnet.

Hvornår giver det ikke mening at tage et lån til forbrug?

Selvom forbrugslån ofte kan være den rigtige løsning, er der dog også flere situationer, hvor du skal undgå at tage et lån til forbrug.

Løbende uforudsete udgifter

Det kan være rart at være økonomisk dækket ind, hvis en uforudset udgift skulle opstå. Men du skal alligevel lade være med at optage et forbrugslån til udgifter, der kommer løbende.

Som nævnt skal du altid have et specifikt forbrug, som du skal bruge pengene til, når du optager lån. Har du ikke det, er et forbrugslån ikke løsningen for dig. Her kan det i stedet være bedre med en kassekredit, hvor du kun betaler for det beløb, du rent faktisk bruger.

Almindeligt forbrug

Har du længe ønsket dig et helt specifikt ur eller en bestemt taske, kan det måske være fristende at tage et lille forbrugslån. Men selvom “forbrug” indgår i navnet, skal du dog undgå at tage lån til almindeligt forbrug.

Mange glemmer nemlig, at de ikke selv ejer det beløb, de får tilbudt via et lån. Pengene skal altid betales tilbage, og jo længere du er om det, jo dyrere bliver det. Det er derfor altid en langt bedre idé selv at spare op til de ting, du ønsker dig.

Du har en dårlig privatøkonomi

Hvis du på forhånd ved, at du får svært ved at nedbetale et forbrugslån med din nuværende økonomi, så lad være med at optage et lån. Det kan nemlig få store og i nogle tilfælde helt uoverskuelige konsekvenser.

Er du arbejdsløs eller studerende kan du godt tage lån, men du bør afholde dig fra det, da du typisk ikke vil have mange penge mellem hænderne at tilbagebetale med. Du skal nemlig som nævnt altid skal have råd til fornøjelser i hverdagen, samtidig med at du afdrager, så du ikke begynder at ærgre dig gul og blå over dit lån.