Når kærligheden slår knuder

Når kærligheden slår knuder – 6 gode råd til at komme godt videre, når bruddet ikke kan undgås

Mange mennesker drømmer om at finde den helt store kærlighed og når det sker, bliver man ovenud lykkelig og meget glad. Man har mange drømme og forventninger til dette parforhold og den store kærlighed, og derfor kan det også virke ekstra frustrerende, når det begynder at gå skævt. Der kan være mange følelser på spil, især hvis rodet skyldes at den ene part har været utro ,eller der bare er en kærlighed der begynder at visne.

Derfor er der mange der kan have svært ved at komme videre efter et brud, fordi den ene part for eksempel stadigvæk er forelsket i den anden part. Det kan derfor være en umulig situation og dermed skabe mange tunge følelser og afmagt. Hvad gør man så for alligevel at komme godt videre i sit liv? Det ser vi nærmere på her hvor vi kommer med seks gode bud på hvad du skal gøre for at komme godt videre og også blive en god partner igen i fremtiden og turde håbe på den helt store kærlighed.

Pas rigtig godt på dig selv

Det kan være forbundet med mange stærke følelser som vrede, skyld, skam og afmagt at gå igennem en skilsmisse med sin partner måske igennem mange år. Derfor er der nogle mennesker der vender al vreden og skylden indad og tænker, at det er deres skyld at det hele gik galt. Det er nu langt fra tilfældet. Der skal jo som sagt to til tango og der er altid mange ting involveret i sådan en kompliceret proces.

Derfor er det bedste du kan gøre i forbindelse med en skilsmisse, at være fokuseret på at gøre rigtig mange gode ting for dig selv og passe på dig selv og være kærlig mod dig selv. Dette vil i første omgang hjælpe dig til at du ikke føler skyldfølelse eller føler at bruddet har været din skyld. Det er som oftest en lang proces at komme sig ordentligt efter en skilsmisse men her kan din selvkærlighed være det første store skridt på den lange vej til at komme sig.

Opsøg en skilsmissekonsulent

Hvis du ikke føler, at du kan komme videre på egen hånd efter en hård skilsmisse, er det på tide at tænke i nye baner. Her kan en skilsmissekonsulent være lige det, som får dig videre i den lange proces. En skilsmissekonsulent kan vende alle de ting, som er sket undervejs i jeres forhold og under skilsmissen, så du bliver mere afklaret omkring hele situationen og dit forhold til din ex mand eller ekskone.

Der ud over kan i vende alle de forbudte følelser som afmagt, vrede, skyld og skam, som ofte er forbundet med sådan en skilsmisse. Der kan også være mange kompliceret følelser og forhold på spil, hvis i havde eller har børn sammen som nu føler sig påvirket af jeres skilsmisse.

Hvordan du skal forholde dig overfor dine børn og jeres nye deleordning samt hvordan du måske skal forholde dig til en eventuel ny partner hos din ex mand eller ekskone vil også være emner, som du kan tage op med en skilsmissekonsulent. Alt i alt kan det være dejligt at få nogle friske nye øjne på hele sagen, fordi du måske er kørt fast i at se det hele fra dit perspektiv og trænger til nye perspektiver på hele situationen.

Tal med dine venner og familie

Det kan også være gavnligt i sådan en skilsmisseproces at tale med dine venner og familie om det, der optager dig her og nu. På denne måde kan du både få luft for alle dine følelser og tanker og samtidig kan dine venner og din familie blive mere afklaret med, hvor du befinder dig henne i hele situationen.

En skilsmisse er sjældent en situation der kun berører skilsmisseparterne. Det berører ofte hele familien, når et par bliver skilt. Det kan også handle om hvorvidt de i fremtiden skal invitere din ex mand eller din ekskone med til diverse familie sammenkomster og fester. Det kan jo være noget, som I ikke kan enes om, eller også kan det være noget, som I positivt kan have besluttet at I vil gøre sammen på grund af børnene.

Dyrk motion og få lys

Når man bliver skilt kan det hele godt foregå meget i følelserne og i hovedet. Her er der forskning der viser, at især motion og dagslys kan gavne hele dit sind og din følelser og din krop fordi du bevæger dig og oplever noget andet og få nye input samtidig med at din krop kommer i bevægelse og du får noget ilt og blod til hele systemet. Gå gerne sammen med en gå makker, så i sammen kan opleve den skønne natur alle årstiderne.

Det er helt sikkert, at du efter sådan en gåtur vil føle dig bedre tilpas og måske er mange af de tanker, som du ellers havde, pludselig forsvundet under din bevægelse. Du kan også vælge at gå i fitnesscenter. Det er altid en god måde at få trænet hele kroppen på og du kan både bruge styrketræning og gå på hold, hvor du er sammen med andre og måske også får danset til nogle positive rytmer.

Husk alt det sjove!

Når du går igennem noget, der er så alvorligt som en skilsmisse, kan du godt fortabe dig i alle de negative følelser og hændelser som er sket sammen med din partner. Det er dog her er vigtigt for både din krop og dit sind, at du også huske på at lave noget der bare er sjovt.

Det kan være at spille golf med vennerne, høre musik, gå til en koncert eller gå til noget sjov dans. På denne måde får dit sind noget andet at beskæftige sig med, og du glemmer måske for en stund hvilken situation du egentlig står i. Det er altid dejligt, fordi hjernen også har brug for et pusterum og for at opleve at verden også er god og positiv og sjovt at leve i.

Giv dig selv tid

Det kan være, at du på en eller anden måde føler et pres på, at du skal “komme hurtigt videre”. Det er dog ikke dig selv, der bestemmer dette, det gør dit sind, din krop og din sjæl. Du gør derfor godt i, at du giver dig selv masser af tid til at sørge, som det egentlig er, og giver dig selv plads til, at du ikke skal ud hurtigt og finde en ny partner.

Dette er selvfølgelig, hvis du ikke føler trang til dette. Nogle mennesker har det jo godt af, at de kommer videre med en ny partner, så det er kun dig selv, der ved bedst i denne situation. Pointen er bare, at du ikke skal føle dig presset over, at du “burde” være kommet videre.

Der er forskning, der viser, at en skilsmisse kan opleves lige så stærkt som et dødsfald, fordi man reelt mister en betydningsfuld relation. Derfor er der en reel sorgproces i gang, når du bliver skilt og dette skal man respektere og værne om. Det kan kun blive bedre af, at du giver dig tid, også til at føle alle de svære følelser, som er forbundet med bruddet. Det giver i den anden ende plads til nye oplevelser og måske endda en ny skøn partner.