10 mest populære fodboldspillere på Instagram

De 10 mest populære fodboldspillere på Instagram

Kunne man bare vågne op en dag og være en verdenskendt fodboldspiller.

På banen er man beundret og berygtet. Udenfor banen, er man velset. Og på Instagram-kontoen er der flere millioner af følgere.

Sådan er hverdagen for mange af de spillere, du finder på listen. Valget er dog ikke kun faldet på aktive spiller. På listen over de 10 mest populære fodboldspillere på Instagram finder du nemlig både aktive og pensionerede fodboldspillere.

1.    Cristiano Ronaldo – 387 mio.

Intet under. Mange mener, at Messi den bedste af de to – på Instagram er sagen en anden. Den aldrende fodboldspiller med sit famøse smil, hår og hop er cementeret som nummer 1 over de mest populære fodboldspillere på Instagram.

Årsagen er helt sikkert ikke kun, at hans fodboldevner er blandt de bedste, vi nogensinde har set. Ronaldo er et symbol på, at man kan nå sine mål, hvis man arbejder, arbejder og aldrig betvivler sine evner.

En af årsager til mange af os søger efter fodbold nyheder har gennem de sidste 15-20 år været mere eller mindre udelukkende grundet Cristiano Ronaldo.

2.    Lionel Messi – 297 mio.

Nummer et og nummer to til Ronaldo og Messi, sådan har deres karriere været i snart 15 år. De to hiver Ballon d’Or hjem år efter år – hvor Messi dog er vinderen med 7 mod Ronaldos 5.

De har tordnet sammen mindst to gange om året i den spanske liga, da de begge spillede i den. De har konkurreret om flest sejre i Champions League, i den spanske liga, den spanske pokalturnering og på topscore-listerne.

Denne gang vinder Ronaldo over Messi, men slaget med garanti ikke ovre endnu. 

3.    Neymar Jr. – 167 mio.

En fodboldspiller, der har set striden mellem nummer et og to på nært hold, er Neymar Jr. Han spillede med Messi i Barcelona og spiller nu i PSG.

Hjemme i Brasilien er han en helt. Globalt er han beundret for sin elegante måde at kontrollere angrebet, finte og sparke bolden i mål. Neymar Jr. står garanteret med Ballon d’Or og Champions League trofæet i hænderne engang. For nu må han nøjes med en tredjeplads på listen.

4.    David Beckham – 70,5 mio.

En af de pensionerede, men stadig en mand, der har mange fans fra samtlige køn. Beckham var en fantastisk fodboldspiller. Nu er han et modeikon med eget tøjmærke og med store armbevægelser, som man kan holde øje med på hans Instagram-profil, hvor han også flittigt deler billeder af familien.

5.    Kylian Mbappé – 64,2 mio.

Mbappé er ikke bare en aktiv fodboldspiller, han er én af de mest populære aktive fodboldspillere netop nu. Mbappé er kun 23 år og en stjerne i PSG og på Frankrigs landshold.

Han er ikke længere fremtidens verdensstjerne, han er en verdensstjerne. Man kan ikke se ham på plænen uden at beundre han fart, hans ryk, han finter og utrolige finesse.

6.    Ronaldinho – 62,8 mio.

Ronaldinho var 00’ernes gigantiske fodboldspiller. Han havde sin egen finte, sparkede de bedste frispark, havde sin helt egen frisure og var simpelthen Barcelona og Brasilien i nogle år. Der skal formentlig og forhåbentlig gå mange år, før vi glemmer ham.

7.    Zlatan Ibrahimovic – 52,1 mio.

En stjerne, vi aldrig kan få lov til at glemme – og som stadig er aktiv! – er Ibrahimovic. Hvis nogen er et ikon og en legende, er det ham. Den store svensker med tyrkisk blod og en selvtillid og karisma, der står uden sidestykke, går langt ud over fodboldens verden.

8.    Sergio Ramos – 49 mio

Ramos er den fjerde spiller her på listen, som spiller i PSG. Det er en smule overvældende.

Vi husker med garanti alle sammen Ramos for de 15 sæsoner i Real Madrid som den stærke stopper.

9.    Mohamed Salah – 46,9 mio

Salah er Egyptiens største fodboldstjerner, han slår sine folder til daglig i sin klub Liverpool og har over de sidste 5 år været en af de bedste fodboldspillere i verden.

10. Gareth Bale – 45,7 mio

Gareth Bale er Wales’ store stolthed i fodboldverdenen netop nu. Han stjæler ikke mange positive overskrifter med sin klub Real Madrid, hvor han har haft langt til spilletid igennem længere tid. Til gengæld kan landsholdet altid regne med Bale, og derfor er han også populær blandt mange på den konto.