Valg af kogegrej: gas eller sprit til forårsture

Du kender følelsen: Morgendisen ligger stadig tung over spejderhytten, fuglene giver koncert, og du trænger bare til en rygende varm kop kaffe, før dagens kilometer tæller. Men blæsten napper i teltdugen, og temperaturen sniger sig kun lige over frysepunktet. Hvilket kogesæt klarer skærene – gasblusset eller den gode, gamle spritbrænder?

Foråret er en uforudsigelig legeplads. Én dag sol og 15 °C, næste dag slud og sidevind. Netop derfor er valget af kogegrej altafgørende, når du vil have pålideligt varmt vand til frysetørret aftensmad eller rolig simrekogning til luksusgryden. I denne guide på Favoritter Online sammenligner vi gas og sprit i de skiftende forårsforhold – fra lette soloture på fjeldet til hyggelige shelterweekender med vennerne.

Læs med, og bliv klogere på:

  • Hvilke krav det danske forårsvejr stiller til dit kogesystem
  • Gasblussenes styrker – og deres overraskende svagheder, når kulden bider
  • Spritbrændernes enkle charme og hvorfor de stadig har en plads i rygsækken
  • En praktisk tjekliste, der gør det let at vælge det rigtige grej til netop din tur

Så snør vandrestøvlerne, hæld kaffe på termokanden – og tag med ud på jagten efter det perfekte kogegrej til forårsturen.

Forårsture: vejr, behov og madlavning i felten

Det danske forår er en lunefuld størrelse. På én og samme tur kan du opleve svale nætter tæt på frysepunktet, milde eftermiddagstemperaturer og pludselige regn- eller haglbyger, der følges af frisk blæst. På åbne hede- og kyststrækninger mærkes vinden ekstra, mens fugten fra skovbunden eller fjeldtet gør det svært at finde helt tørt læ. Alt sammen stiller skærpede krav til dit kogegrej, hvis morgenkaffen, den hurtige frysetørrede frokost eller den længe simrende pastasauce skal blive en fornøjelse i stedet for en kamp.

De typiske madlavningsbehov på en forårstur

  • Hurtig vandkogning til kaffe, te, havregrød og frysetørrede retter – ofte flere gange om dagen.
  • Simreretter som gryderetter, pasta eller ris, der skal småkoge 5-15 minutter uden at brænde på.
  • Stegning eller pandekager på korte, men intense flammer, hvor temperaturkontrol og en stabil gryde/pande er afgørende.

Hvad betyder det for valg af kogegrej?

Faktor Hvorfor vigtig om foråret? Krav til udstyr
Effekt (watt/koge­tid) Koldt vand og blæst kræver høj og stabil varme for at spare brændstof og tid. Brænder med min. 2.500-3.000 W og god vindbeskyttelse.
Fin regulering Fra fuld power til sjælevarmende simring, uden at maden brænder på. Præcis ventil eller brænderhoved, der kan køre lavt og stabilt.
Stabilitet Ujævnt, fugtigt underlag og kraftige vindstød vælter let en smal gryde. Bred fod, lavt tyngdepunkt og potte­støtter, der passer til dine gryder.
Vægt & pakvolume Våde beklædningslag og ekstra isolation fylder i rygsækken – kogegrejet må ikke veje for meget. Letvægtsbrænder (< 100 g) eller kompakt integreret system til solo, evt. større men stabile sæt til gruppen.
Pålidelighed i kulde 4-10 °C og fugt kan sænke gastryk eller slukke udsatte flammer. Brændstof/blanding, der fungerer ned til ca. 0 °C, og brændere der tåler fugt.

Når du planlægger forårsturen, bør du altså matche dit valg af gas- eller spritkøkken til temperatur, vind, turens menu og ikke mindst hvor meget udstyr du er villig til at bære. De følgende sektioner dykker ned i de to mest populære brændertyper – gas og sprit – og hjælper dig til at vælge rigtigt for netop dine forårseventyr.

Gasblus til foråret: styrker, svagheder og praktiske valg

Gasbrændere er mange turfolks foretrukne valg om foråret, fordi de leverer høj effekt med et enkelt klik på piezotænderen. Men de lunefulde skuldersæson-dage stiller også krav til valg af gasblus og ikke mindst til din brug af det.

Derfor fungerer gas godt om foråret

  • Hurtig kogetid: 1-2 minutter for 0,5 l vand under milde forhold sparer brændstof og tålmodighed.
  • Fin flammeregulering: Fra fuld power til stille simring af en gryderet uden risiko for, at den brænder fast.
  • Let betjening: Skru kartuschen på, tænd, og du er i gang – ingen optrækning eller forvarmning.
  • God virkningsgrad: Moderne brændere udnytter 40-55 % af energien, især hvis du kombinerer med varmevekslergryde.

Udfordringer: Kulde, blæst og stabilitet

I dansk og skandinavisk forårsvejr kan nattemperaturen snige sig ned mod frysepunktet, og vinden bider hårdt på kysten eller fjeldet. Det påvirker gas markant:

  1. Fordampningsevne falder i kulde – under ca. 5 °C leverer en ren butan/isobutan-blanding mindre tryk. Har du kun 100 % butan, kan flammen dø.
  2. Varme blæses væk – uden vindskærm går effekten hurtigt tabt, og kogetiden tredobles.
  3. Usikker grydeplatform – små topmonterede brændere kan vælte, når du rører i en tung gryde.

Løsningen er enkel: vælg en 4-sæsons gasblanding, brug en effektiv vindskærm, og sørg for en bred grydebærende flamme.

Gasblandinger: Hvad står der på dåsen?

Blanding Typisk mærkning Fordel Ulempe
Isobutan/Propan (80/20) 4-season, power gas Fordamper ned til −10 °C Lidt dyrere
Ren Butan Summer gas Billig og let at finde i supermarkedet Dårlig i kold morgendug
Butan/Isobutan (70/30) Classic Ok til 5 °C Mangler tryk i frost

Kartushtyper

  • Skrueventil (EN417) – den mest udbredte i Nordeuropa; passer til næsten alle brændere.
  • Ventil med klik-lås (Campingaz CV) – populær sydpå; kræver dedikeret brænder.
  • Pierce-dåser – billige, men kan ikke afmonteres før de er tomme; frarådes til turbrug.

Vælg skrueventil for maksimal fleksibilitet og adgang til både små 100 g og store 450 g dåser.

Integrerede systemer vs. Klassiske brændere

Integrerede (Jetboil, MSR WindBurner)
Brænder og varmevekslergryde i ét. Lynkogning &plus; høj vindresistens, men begrænset grydevolumen og dyrere.
Klassisk topmonteret brænder
Let (60-90 g) og billig. Kræver separat gryde og vindskærm; mindre stabil med store gryder.
Slangebrenner (remote)
Lavt tyngdepunkt, mulighed for omvendt kartus (flydende gas) til kulde. Lidt tungere (150-300 g).

Brændstofforbrug & planlægning

Som tommelfingerregel:

  • Solo, kun vand: 25-30 g gas/døgn.
  • To personer, simpel mad: 50-60 g gas/døgn.
  • Gruppemad med simring: 70-90 g gas/døgn.

Vil du undgå halvtomme dåser i rygsækken, så pak én lille kartusche til weekenden (100-230 g) og vejr den derhjemme før afgang.

Sikkerhed & håndtering

  1. Opbevar kartuschen væk fra direkte sol og over 50 °C – en varm bil kan være et farligt sted.
  2. Tjek o-ringen ved ventilen for revner før du skruer på.
  3. Anvend altid læ og fast underlag; undgå at koge i teltet (kuldioxid & brandfare).
  4. Tomme dåser kan deponeres som metalaffald i de fleste danske kommuner – husk prop i ventilen.

Tilgængelighed på ruten

Gas med skrueventil fås i de fleste friluftsbutikker og større supermarkeder i Skandinavien. I Sverige kaldes den “skruv”, i Norge “boks med gjenger”. Planlæg genopfyldning i byer – på mindre øer og fjeldhytter kan udvalget være begrænset.

Med de rette kompromiser mellem blanding, brænder og vindbeskyttelse er gas det mest alsidige valg til forårssæsonen – hurtigt, rent og nemt at styre, når morgenfrost og eftermiddagssol skiftes om magten.

Spritbrændere: enkelhed, robusthed og hvornår de skinner

Mens gas er blevet manges foretrukne, har spritbrænderen stadig trofaste tilhængere – og med god grund. Her får du et overblik over, hvad sprit som brændstof kan (og ikke kan) ude på forårsturen.

Hvad er “sprit” i friluftssammenhæng?

  • Denatureret sprit (fx husholdningssprit 93 %) – billig, fås i supermarkedet. Svider en anelse mere end ren bioethanol og kan lugte let af additiver.
  • Bioethanol 95-97 % – næsten lugtfri, brænder lidt renere, men er typisk dyrere og fås oftest i byggemarkeder / grejbutikker.

Fordele – Hvorfor mange stadig vælger sprit

Fordel Uddybning
Enkelhed Ingen slanger, pumper eller gevind – hæld sprit i, tænd og kog.
Lav pris Brændstoffet koster få kroner per 100 ml; selve brænderen kan fås helt ned til 30 kr (DIY).
Støjsvag Nærmest lydløs flamme – perfekt, hvis du vil nyde fuglefløjtet ved morgenkaffen.
Bred tilgængelighed Kan købes i kiosker, havne, tankstationer og supermarkeder i hele Skandinavien.
Stabil i køligt vejr Alkohol fordamper allerede ved +13 °C, så brænderen tænder selv på frostnære forårsmorgener, hvor gas kan døse hen.

Ulemper – Og hvordan du minimerer dem

  1. Længere kogetid / lavere effekt
    • Alkohols energiindhold er cirka 50 % af gas.
    • Afhjælp ved at bruge tæt vindskærm, låg på gryden og evt. varmevekslergryde.
  2. Sod & misfarvning
    • Især denatureret sprit kan sode gryden.
    • Brænd ren bioethanol eller tør grydebunden af med en fugtig serviet efter brug.
  3. Vindfølsom
    • Spritflammen er lav og følsom for træk.
    • Brug altid fuld vindskærm (Trangia-sættet har indbygget).
  4. Lidt højere vægt, hvis du medbringer meget brændstof
    • Spritforbrug: ca. 25-30 ml for at koge 1 L vand under ideelle forhold.
    • Over 4-5 dages solotur overstiger spritmængden ofte vægten af en lille gasdåse.

Systemtyper

  • Trangia-systemet
    Komplett sæt med inder/ydre vindskærm, spritbrænder, gryder og pande. Uhyre stabilt og vindrobust, men tungere (700-900 g afhængigt af størrelse og materiale).
  • DIY / ultralette “coke can” brændere
    Hjemmelavede eller fabriksfremstillede på 10-20 g. Kræver separat pot stand og vindskærm, men sænker totalvægten til under 150 g inklusive alt metal.

Vægt- og pakkemæssige overvejelser

• Kombinér en ultralet brænder (20 g), titangryde (100 g), alu-vindskærm (40 g) og 300 ml sprit i PET-flaske (240 g) = ~400 g for weekendtur.
• Trangia 27 alu inkl. 300 ml sprit: ~1,1 kg – men alt er integreret og klart til brug i blæst.

Dosering & opbevaring af sprit

  • Brug skvulpefri plasticflasker (Nalgene, Vargo Fuel Bottle eller genbrug af sportsdrikkeflaske).
  • Mål dagligt forbrug: 60-70 ml pr. person/dag ved almindelig turmad (morgen + aftensmad + kaffe).
  • Medbring en lille mini-fyldetragt eller en blød doseringsflaske for at undgå spild.

Sikker brug og slukning

  1. Sæt altid brænderen på plan, ikke-brændbar overflade.
  2. Fyld kun kold brænder – hælder du mere sprit på en varm brænder, kan det blusse op.
  3. Antænd med lang lighter eller tændstål; undgå at “kaste” tændstik ned i koppen.
  4. Brug slukkelåg (Trangia) eller kvæl flammen med gryden kortvarigt. Pust ikke – det spreder sprit.
  5. Opbevar brændstofflasken væk fra sovegrej og åben ild, især i teltets absis.

Konklusionen? Vælger du spritbrænder til forårsturen, får du et stille, simpelt og driftsikkert setup, der klarer sig glimrende i kølige temperaturer – så længe du giver flammen læ og kan leve med lidt ekstra kogetid.

Valgguide til forårsturen: scenarier, tjekliste og anbefalinger

Der findes ikke ét “rigtigt” svar – dit valg afhænger af turtype, vejr og personlige præferencer. Oversigten herunder hjælper dig med at koble dine behov med det mest oplagte system.

  • Dagstur / hurtig kaffe & frokost
    Fokus: Vand til kaffe/frysetørret, minimal pause.
    Vælg gas: Lommebrænder + 100 g kartusche. Lynhurtig opkog, kan pakkes væk straks efter brug.
  • Weekendtur – solo
    Fokus: Let oppakning, enkelte varme måltider.
    Vælg sprit: Trangia Mini eller DIY-spritbrænder ~100 g sprit/døgn. Robust, billigt og nok effekt til én person.
  • Weekendtur – to personer
    Fokus: Vand + simreret om aftenen.
    Vælg gas: Topmonteret eller remote gasbrænder med bred flamme. 230 g kartusche rækker typisk til 2 døgn.
  • Flere dages gruppe­vandring (3-4 personer)
    Fokus: Høj kapacitet, stabilitet, kogende vand til flere.
    Vælg sprit/gas kombi: Stor Trangia (sprit) giver stabilitet og læ, men med indsats kan samme gryde­system køres på gas – tag begge brændere og tilpas efter brændstof­tilgængelighed.
  • Ultralet forårs­solo
    Fokus: Så få gram som muligt.
    Vælg sprit eller integreret gas: 15-grams DIY-spritbrænder + alu-vindskærm (< 100 g total) eller Jetboil-type på 230 g inkl. brændstof for maksimal hastighed.
  • Bushcraft / komfortcamp
    Fokus: Madlavning med pander, stege og bagning.
    Vælg gas: Kraftig, lavtstående gasbrænder med slange og stor grydeplatform. Tåler tunge pander og giver præcis flamme­kontrol.

Tjekliste før afgang

  • Temperatur & vind: Under 5 °C? Vælg vintergas (isobutan/propan) eller sprit. Forvent blæst? Pak altid vindskærm.
  • Tilgængeligt brændstof: Fjeldhytte med gas‐salg? – Gas. Ingen butikker? – Sprit kan oftest findes som bioethanol i supermarkedet.
  • Kogetider & menu: Kun vand = gaslyn. Simre/steg = gas med regulering eller stor Trangia.
  • Forbrug: Rå tommelfinger: 8-12 g gas/person/opkog; 25-30 ml sprit/person/opkog.
  • Stabilitet & underlag: Ujævnt skovbund? Lavt Trangia‐sæt. Teltabsidet? Topmonteret gas kræver plan flade.
  • Sikkerhed: Giv brænderen fast underlag, hold reservebrændstof væk fra åben ild, og brug altid låg eller slukker til sprit.

Opsummerede anbefalinger

Gas: Det hurtige og alsidige valg til forårsture, når:

  • du vil koge vand på under 3 minutter
  • har adgang til passende gasblanding (isobutan/propan)
  • kan lave læ eller medbringer vindskærm

Sprit: Det enkle, lydløse og prisvenlige valg, når:

  • du rejser på budget eller i områder med begrænset gas‐udvalg
  • lav vægt og mekanisk robusthed prioriteres over hastighed
  • temperaturen ligger omkring frysepunktet, hvor almindelig sommergas mister tryk

Tip til vedligehold & miljøhensyn

  • Hold jetdyser på gasbrændere rene med en fin stålbørste – (slukket & kold!).
  • Lad spritbrænderen køle, før du fylder ubrugt sprit tilbage på flaske for at undgå udslip.
  • Genanvend tomme gasdåser: prik hul, tjek at de er helt tomme, og aflever som metal.
  • Brug kun denatureret sprit/bioethanol – aldrig brændbare opløsningsmidler eller 96 % husholdningssprit.
  • Pak brændstof lækagesikkert: gas stående i rygsækken, sprit i tætsluttende flaske i lynlåspose.

Med denne guide i baghovedet kan du trygt vælge det kogegrej, der giver flest varme måltider og færrest bekymringer på din næste forårstur.

Related Post

Indhold