Spænd sikkerhedsbæltet, fyld kopholderen – og gør dig klar til endnu en vanvittig tur mod Walley World! I Fars sygt fede bilferie (2015) overtager sønnen Rusty Griswold rattet fra sin ikoniske far, Clark, og kaster hele familien ud i et roadtrip, hvor katastroferne naturligvis står på rad og række.
Denne artikel zoomer ind på alle de ansigter, der gør eventyret uforglemmeligt: fra Ed Helms og Christina Applegate på forsædet til Chris Hemsworths uventede (og temmelig selvbevidste) bifigur – plus et hav af overraskende cameos, du måske missede i første omgang. Vi kigger også bag kulissen på instruktørparret John Francis Daley og Jonathan Goldstein, der puster nyt liv i Griswold‐traditionen med en blanding af skæv slapstick og hjertevarm nostalgi.
Vil du vide, hvem der dukker op som motorcykelbetjent, hvilke kendte komikere der næsten stjæler filmen på få minutter, og hvordan holdet bragte 80’ernes feriestemning helt ind i 2010’erne? Så læs med – vi guider dig sikkert gennem både persongalleri, fun facts og bag‐om‐scenerne‐snask.
Velkommen til Favoritter Online – din guide til de bedste (og sjoveste) filmoplevelser på nettet.
Fars sygt fede bilferie: Handling, tone og genrer
Den nye Vacation-film tager udgangspunkt i Rusty Griswold, som nu er voksen og mindst lige så optimistisk – og uheldig – som sin far, Clark. I et forsøg på at genoplive barndommens bedste minder beslutter Rusty spontant at pakke konen Debbie og sønnerne James og Kevin ind i familiens alt for højteknologiske (og upålidelige) albanske minivan, The Tartan Prancer. Destinationen er naturligvis det legendariske forlystelsesparadis Walley World, som har været omdrejningspunktet for Griswold-klanens største triumfer og fiaskoer siden 1983-klassikeren.
Undervejs på den tværsamerikanske roadtrip møder familien et farverigt galleri af eksentriske bipersoner, går galt i byen – bogstaveligt talt – og havner i alt fra kaskader af kloakvand til dysfunktionelle moteller. Hver ny stat kaster dem ud i endnu et kapløb mod uret (og mod deres egen stædighed), hvilket giver filmen sit udtalte eventyrpræg: Rejsen er lige så vigtig som målet, og ingen stop er for småt til at ende i et gedigent kaos.
Tonen er gennemført komisk med en blanding af fysiske gags, grovkornede punchlines og kærlige stikpiller til både moderne familieliv og nostalgi. Instruktørduoen John Francis Daley og Jonathan Goldstein læner sig ind i den R-ratede humor – men bevarer en varm kerne, så publikum trods alt hepper på, at Rusty får sin “perfekte ferie”. Samtidig indeholder filmen adventure-filmens energi: Udflugter til nationalparker, hidsige white-water-floder og øde ørkenstrækninger giver scenen for de næste, uundgåelige ulykker.
Fars sygt fede bilferie fungerer derfor både som fortsættelse og hyldest. Cameoen fra Chevy Chase og Beverly D’Angelo som Clark og Ellen Griswold binder generationerne sammen, mens kendte elementer som Walley Worlds triumfbue og Lindsey Buckinghams “Holiday Road” straks vækker genkendelsens glæde hos gamle fans. Samtidig giver Ed Helms’ mere moderne (men stadig håbløse) familiefar et frisk pust, så nye seere uden kendskab til de tidligere film kan hoppe om bord i Griswold-kaosset uden forudgående kørekort.
Medvirkende skuespillere og roller
Ed Helms overtager kommandosædet som Rusty Griswold, den nu voksne søn, der med ukuelig – og ofte malplaceret – optimisme prøver at gentage barndommens legendariske ferieeventyr. Helms’ velkendte deadpan-komik fra “The Office” og “The Hangover” giver Rusty en blanding af charmerende entusiasme og pinefuld akavethed, som konstant skubber familien ud i nye ulykker på landevejen.
Som hans hustru Debbie tilfører Christina Applegate et livligt mod- og medspil. Debbie har, modsat sin mand, nok fået lidt for mange “engangsbilleder” fra de tidligere ferier, og Applegate balancerer elegant mellem støttende partner, sarkastisk kommentator og frustreret mor, der desperat forsøger at holde humøret oppe, når GPS’en – eller børnene – igen går amok.
Familiens to sønner står for en stor del af filmens generationsbetingede humor. Skyler Gisondo spiller den følsomme teenagesøn James, der drømmer om selvtillid, romantik og ro fra sin lillesøsterparsning. Modpolen er Steele Stebbins som lillebror Kevin, et fandenivoldsk energibundt, der tyranniserer sin ældre bror med grovkornede drillerier – et moderne twist på de klassiske søskendetvister, vi kender fra de oprindelige “Fars fede ferie”-film.
Blandt birollerne stjæler Chris Hemsworth billedet som den imposante svoger Stone Crandall. Hemsworth leger med sit superhelteimage og serverer filmens måske mest omtalte visuelle gag, alt imens han med bred sydstatsdialekt giver Rusty følelser af utilstrækkelighed på både værktøjs- og mandighedsfronten. Stone er gift med Rustys søster Audrey, spillet af Leslie Mann, der med sit skæve smil og hurtige replikker demonstrerer, at også hun har arvet Griswold-genet for feriekatastrofer – om end pakket ind i californisk perfektionisme.
Kulminationen for fans af franchisen indtræffer, når Chevy Chase og Beverly D’Angelo træder ind som de ikoniske forældre Clark og Ellen Griswold. Deres korte, men hjertelige gæsteoptræden fungerer som nostalgisk bindeled mellem 1980’ernes slapstick-klassikere og denne nye generationstur – og minder os om, at uanset hvor meget GPS’er, hybridbiler og selfiestænger har ændret sig, er Griswold-familiens evne til at trække smil (og suk) stadig den samme.
Cameos, komikere og mindeværdige biroller
Ud over den faste Griswold-klan vrimler Fars sygt fede bilferie med små, skæve nedslag fra USA’s nuværende komedie-adel. Resultatet er en sand “spot-the-comedian”-leg, hvor hver tankstation, vejkontrol eller forlystelsespark-kø kan gemme på et nyt, kendt ansigt.
Charlie Day stjæler for eksempel showet som det hyperventilerende rafting-guide Chad, der på få sekunder går fra kæk spasmager til desperat skilsmisse-kandidat midt i frådende hvidt vand. Det er køligt leveret cringekomik, som ville gøre It’s Always Sunny in Philadelphia stolt.
Roadtrip-genren byder også på en imponerende parade af lovens lange – og ekstremt uduelige – arme. Griswolds’ rutsjebanetur gennem det amerikanske sydvest bringer dem forbi et helt politikvartet af komikere:
- John C. McGinley som den machofixerede motorcykelbetjent, der taler mere om sin egen skinnende Harley end om færdselsloven.
- Nick Kroll som Colorados lettere stolte delstatspat, der har svært ved at forstå, hvorfor nogen frivilligt kører rundt i en albansk minivan.
- Tim Heidecker i rollen som en indbildsk Utah-strømer, der hellere vil diskutere naturgas end udstede bøder.
- Kaitlin Olson som den mildt sagt overentusiastiske Arizona-betjent, der giver Rusty en peptalk om familieværdier – mens hun giver ham en bøde.
- Michael Peña fuldender firkløveret som New Mexico-rigspoliti med en uforudsigelig blanding af small-talk og truende pistolgreb.
I et sjældent samspil får vi også et glimrende komik-ægtepar: Keegan-Michael Key og Regina Hall som nabolaget Petersons. De udgør det pragteksemplariske luksus-ægtepar, der med passiv-aggressiv elegance kaster skygger over Griswolds’ mildt mislykkede forældreskab. Key og Hall sørger for et af filmens mest pinagtigt morsomme middagsbesøg, hvor børneopdragelse bliver til fuld kontaktsport.
Når motorvejen bliver lige lovlig ensformig, dukker Norman Reedus op som en trøstesløs trucker og minder familien om, at man aldrig helt ved, hvem der gemmer sig bag næste afkørsel. Scenen er kort, men stik imod hans ikoniske Walking Dead-persona er det ikke zombier, men uafrystelig akavet small-talk, der driver gysene frem.
En klassisk Vacation-tradition er “The Girl in the Red Ferrari”, og 2015-udgaven genopliver den i form af tidligere Sports Illustrated-model Hannah Jeter. Hun sætter fart i Rustys midtvejskriseramte ego – og leverer en perfekt punchline, der afslører hvor galt det kan gå, når man kører og flirter samtidig.
Instruktørmakkerne glemmer heller ikke at give sig selv en rolle. John Francis Daley toner frem som lettere utilregnelig rutsjebane-operatør i Walley World, mens Jonathan Goldstein i et splitsekund bobler rundt som selvglad “Hot Tub Guy”. Disse små meta-hilsner til publikum forankrer filmen i den samme muntre selvironi, der gennemsyrer resten af universet.
Som rosinen i pølseenden får vi også hurtige glimt af:
- Colin Hanks som den alt for rare flypassager Jake – det går naturligvis hurtigt galt.
- Ryan Cartwright og Samm Levine i miniportrætter af festival-hippier, der hjælper (eller forhindrer?) familien i at navigere et mudret musik-mekka.
Denne stribe af cameos og biroller fungerer ikke blot som løse vittigheder; de er små delstater på Griswolds’ mentale landkort, der hver især tilfører ny humor og energi, før turen brager videre mod Walley World. Summen er en kalejdoskopisk roadtrip, hvor næsten alle stop byder på en ny komiker, der lige får lov at skrue komikken op på 110 % – og efterlader publikum med følelsen af at have fanget en meget sjov Pokémon hver gang.
Bag om Fars sygt fede bilferie: Fakta, skabere og produktion
Faktaark: Originaltitel Vacation, dansk titel Fars sygt fede bilferie. Filmen fik amerikansk biografpremiere 28. juli 2015 og varer 95 minutter. Den er produceret i USA og er optaget på engelsk.
Instruktørstolene deles af John Francis Daley og Jonathan Goldstein, der med denne spillefilmsdebut sammenfører deres baggrund som manuskriptforfattere (bl.a. Horrible Bosses) med en tydelig kærlighed til den klassiske National Lampoon’s Vacation-arv. De to filmskabere har selv små cameos i filmen – Goldstein som “Hot Tub Guy” og Daley som forlystelses-operatør – en humoristisk tradition, der binder dem tættere til det materiale, de genskaber.
På producentsiden finder vi David Dobkin (Wedding Crashers) og Chris Bender (franchisen The Hangover). Sammen har de – med selskaberne New Line Cinema, BenderSpink og David Dobkin Productions – givet filmen et solidt komedie-aftryk og et budget, der gjorde det muligt at krydse USA fra Atlanta til New Mexico, Arizona og South Carolina for at indfange den autentiske road-movie-stemning.
Resultatet er en opdateret 2010’er-fortolkning af Griswold-familiens feriekaos, hvor moderne slapstick, nostalgiske nik til den oprindelige trilogi og en stribe prominente cameos smelter sammen til ren popcorn-underholdning. Dermed står Fars sygt fede bilferie som både en kærlig hyldest og et selvstændigt kapitel i en af amerikansk komedies mest elskede familiefortællinger.
