Hvem startede Novo Nordisk? – Pionererne, der ændrede verden med insulin

Forestil dig at stå midt på en fjeldtop i strålende sol – øjeblikket, hvor alt omkring dig føles større end dig selv. Lidt sådan var det, da fire danske ildsjæle i 1920’erne kastede sig ud i et næsten umuligt projekt: at fremstille livreddende insulin i lille Danmark og dermed give millioner af mennesker et nyt livsgrundlag. Dengang var diabetes en dødsdom; i dag er Novo Nordisk et af verdens mest værdifulde selskaber. Hvad skete der på rejsen fra snusfornuftige kælderlaboratorier til global medicinalgigant – og hvem var egentlig de oprindelige pionerer?

I denne artikel på Favoritter Online – din guide til de bedste produkter på nettet zoomer vi ind på detektivhistorien om August Krogh, H.C. Hagedorn og brødrene Pedersen, rivalerne der til sidst slog pjalterne sammen og skabte det Novo Nordisk, der i dag dominerer både insulin- og GLP-1-markedet. Du får et levende kig ind bag kulissen: fra Nobel­priser og ægteskabelig inspiration til bitre brud, pen-injektorer og milliardomsætning – plus nutidens udfordringer med ansættelsesstop og spareplaner.

Spænd vandrestøvlerne, for vi bevæger os gennem knap 100 år med videnskabelige gennembrud, kommercielt mod og menneskelige dramaer. Undervejs holder vi os til historiske fakta, men lader os fascinere af de skæbner, der gjorde Danmark til insulinens højborg. Klar til at gå første etape? Lad os begynde …

Disclaimer: Historisk overblik – ikke sundhedsråd eller investeringsrådgivning

Vigtigt at vide, før du læser videre: Dette afsnit – og hele artiklen – er udelukkende et historisk overblik samt en virksomhedsprofil af Novo Nordisk og de personer, der lagde grundstenene til virksomheden. Teksten er ikke tænkt som hverken sundhedsfaglig rådgivning om diabetes/insulinbehandling eller som investeringsrådgivning.

• Har du spørgsmål om diabetes, insulin eller anden medicinsk behandling, skal du altid søge individuel rådgivning hos din læge eller en autoriseret sundhedsprofessionel.
• Overvejer du at købe, sælge eller beholde aktier i Novo Nordisk (eller andre selskaber), bør du kontakte en godkendt finansiel rådgiver og foretage din egen risikovurdering.

Oplysninger om nøgletal, produkter og ledelse er indsamlet og kontrolleret pr. 13. marts 2026 med udgangspunkt i offentligt tilgængelige kilder – først og fremmest den danske Wikipedia-artikel “Novo Nordisk”. Ifølge denne kilde:

• Virksomheden fremstiller bl.a. insulin, GLP-1-analoger, glucagon, blødermedicin, væksthormon og kønshormoner.
• Mike Doustdar tiltrådte som koncernchef (CEO) den 7. august 2025.
• Lars Rebien Sørensen blev udpeget som bestyrelsesformand i november 2025.

Vi har bestræbt os på at levere så korrekte og opdaterede fakta som muligt, men hverken Favoritter Online eller skribenten kan garantere fuldstændigheden eller tidsaktualiteten af tallene. Brug derfor altid de nyeste kilder, hvis du har brug for præcise og dagsaktuelle data.

Kort svar: Hvem startede Novo Nordisk? De to rødder – og fusionen i 1989

Det korte svar er, at Novo Nordisk blev skabt ved en fusion i 1989 mellem to allerede legendariske danske insulinlaboratorier. De to rødder ser således ud:

1. Nordisk Insulinlaboratorium (1923)
   Stiftet af fysiologen August Krogh (Nobelprisen i fysiologi 1920) og lægen Hans Christian Hagedorn.
   • Marie Krogh – August Kroghs hustru – pressede på for at bringe Banting & Bests nye insulin til Danmark, da hun selv havde diabetes.
   • Fabrikant August Kongsted (Løvens Kemiske Fabrik) sikrede kapital, lokaler og produktionsudstyr.
2. Novo Terapeutisk Laboratorium (1925)
   Grundlagt af brødrene Harald og Thorvald Pedersen, som forlod Nordisk efter interne uenigheder og startede en rivaliserende – men hurtigt succesfuld – insulinproduktion.

I dag er Novo Nordisk (børsnoteret i København) en global medicinalkæmpe, men rødderne kan spores direkte til disse to mindre, men visionære laboratorier fra 1920’erne, som hver især lagde grundstenene til moderne diabetesbehandling.

Kilde: “Novo Nordisk” – dansk Wikipedia

Nordisk Insulinlaboratorium (1923): Krogh, Hagedorn og Danmarks første insulinproduktion

I dag er det svært at forestille sig diabetesbehandling uden insulin, men i begyndelsen af 1920’erne var stoffet endnu helt nyt. En af de første, der indså potentialet, var den danske fysiolog August Krogh (Nobelprisen i fysiologi/medicin 1920). Under en forelæsningsrejse i Nordamerika i 1922 mødte han forskerne bag det banebrydende gennembrud i Toronto – Frederick Banting, Charles Best og J.J.R. MacLeod – som året før havde isoleret insulin og afprøvet det på patienter med spektakulære resultater.

Kroghs hustru, Marie Krogh, led selv af type 1-diabetes, og parret var derfor personligt motiveret for at bringe behandlingen hjem til Danmark. Banting og Best gav Krogh licens til at producere insulin i Skandinavien, og vel hjemme i København gik han straks i gang med at omsætte rettighederne til praksis.

Partnerskabet med h.c. Hagedorn

Til projektet allierede Krogh sig med den unge læge og farmakolog Hans Christian Hagedorn (ofte blot H.C. Hagedorn), der allerede forskede i blodsukkerregulering. Sammen – og med økonomisk hjælp fra fabrikant August Kongsted (Løvens Kemiske Fabrik) – grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium i 1923 i et ombygget vaskeri på Nørre Allé i København.

Laboratoriet startede i det små, men ambitionerne var store: Kirurgisk præcision i fremstillingen, renhedstest i verdensklasse og tæt klinisk samarbejde med Rigshospitalet. Succesen lod ikke vente på sig – allerede i 1924 kunne Nordisk levere insulin til danske patienter, og overskuddet blev systematisk geninvesteret i forskning.

Fra almindelig til langtidsvirkende insulin

• 1920’erne-30’erne: Fokus på at forbedre udbytte og renhed – danske standarder blev hurtigt et kvalitetsstempel internationalt.
• 1936: Hagedorn publicerer ideen om at kombinere insulin med protamin for at forlænge virkningstiden.
• 1946: Lanceringen af NPH-insulin (Neutral Protamine Hagedorn) – den første bredt anvendte langtidsvirkende formulering og et globalt gennembrud, der stadig bruges i moderne varianter.

Hagedorns navn blev dermed uløseligt knyttet til insulinvidenskaben, og Nordisk positionerede sig som et forskningsdrevet selskab snarere end blot en producent. Virksomheden flyttede til større rammer i Gentofte, ændrede navn til Nordisk Gentofte A/S og udvidede gradvist porteføljen med relaterede diabetes- og hormonpræparater.

Et spor, der fører helt til i dag

Selv efter fusionen med rivalen Novo i 1989 – og den efterfølgende koncentration om lægemidler efter frasalget af enzymforretningen (Novozymes, 2000) – er DNA’et fra Nordisk tydeligt i nutidens Novo Nordisk. Virksomheden er fortsat markedsleder inden for insulin, men har udvidet arven til moderne behandlinger som GLP-1-analoger (fx Victoza og Ozempic), som i dag driver en stor del af væksten.

Dermed lever Kroghs og Hagedorns mission videre: at kombinere dyb videnskab, stærke kliniske bånd og industriel skala for at forbedre livet for mennesker med diabetes – en ambition, der blev født i et lille dansk vaskeri i 1923.

Novo Terapeutisk Laboratorium (1925): Brødrene Pedersen bryder ud og bygger en konkurrent

Da Nordisk Insulinlaboratorium i begyndelsen af 1920’erne voksede sig større, kom der gnidninger mellem den akademisk-videnskabelige ledelse (Krogh & Hagedorn) og de to praktisk orienterede brødre på laboratoriet, maskiningeniør Harald Pedersen og farmaceut Thorvald Pedersen. Brødrene havde stået bag flere af de tekniske landvindinger, der gjorde masseproduktion af insulin mulig – men de oplevede, at deres løn, indflydelse og kredit ikke stod mål med indsatsen. Konflikten kulminerede i 1925, hvor de forlod Nordisk, tog enkelte loyale kolleger med sig og stiftede Novo Terapeutisk Laboratorium i et nedlagt vaskeri på Sortedams Dossering i København.

Allerede året efter kunne de fremstille deres første insulin, Insulin Novo. Dermed var Danmark – og verden – vidne til en af de tidligste “spin-outs” i farmabranchen: en håndfuld entreprenante teknikere, der med værktøjskasse og iværksætterånd gjorde en niche til en selvstændig konkurrent.

Fra nørdede løsninger til markedsfordele

• Kvalitet via proceskontrol: Harald Pedersen udviklede egne filtrerings- og krystallisationsapparater, som gav en renere og mere stabil insulin end meget af tidens konkurrence.
• Formuleringseksperimenter: Novo introducerede hurtigt forskellige styrker og hætteglasstørrelser for at imødekomme lægers og patienters behov – et tidligt tegn på virksomhedens kunde-backwards tankegang.
• Første doseringsudstyr (1936): Brødrene lancerede en glas-sprøjte med forkalibrerede enheder, der gjorde selvadministration nemmere. Det var spædt, men det satte kursen for Novo som device-innovatør.

Innovationstråden fortsætter – Fra glas til pen

Igennem årtierne forfinede Novo sine sprøjter, nåle og formuleringer. Højdepunkterne tæller bl.a.:

• Monocomponent-insulin (1973): En mere renartet insulin, som reducerede allergiske reaktioner.
• NovoPen (1985): Verdens første genanvendelige pen-injektor i metalhus. Pludselig kunne patienter dosere insulin diskret – næsten som at klikke en kuglepen. Lanceringen fordoblede på få år virksomhedens markedsandel på flere nøglemarkeder.

Succes’en med NovoPen blev referencepunkt for al efterfølgende diabetes-device-udvikling og banede vejen for nutidens smartpens og integrerede blodsukkermålere, som fortsat udvikles af Novo Nordisk i 2020’erne.

I dag: Fra insulinnørder til global metabolisme-gigant

Pedersen-brødrenes kultur for praktisk problemløsning er let at spore i Novo Nordisk anno 2026. Koncernen markedsfører ikke blot talrige insulinvarianter (hurtigvirkende, langsomtvirkende, premix), men også GLP-1-analoger (fx Ozempic og Wegovy), glucagon-præparater, lægemidler til blødersygdomme, væksthormon og kønshormoner – alt sammen nævnt i den aktuelle Wikipedia-profil. Samtidig fylder device-siden mere end nogensinde: engangsnåle, forfyldte penne, autoinjektorer og digitale “connectivity”-løsninger, som logger doser direkte til patientens telefon.

Når man sporer tråden tilbage til et lille vaskeri på Sortedam Dossering i 1925, bliver det tydeligt, hvor meget praktisk ingeniørkunst – lige så meget som nobelprisbelønnet fysiologi – har formet det Novo Nordisk, vi kender i dag.

Fra rivaler til fælles front: Fusionen i 1989 og den efterfølgende selskabsudvikling

I slutningen af 1980’erne var både Novo Industri A/S og Nordisk Gentofte A/S blevet modne, globale spillere. Men konkurrencen var hård, forsknings­budgetterne voksede eksplosivt, og regulative krav til lægemiddel­produktion skærpedes år for år. Løsningen blev at forene kræfterne. Den 21. december 1989 meddelte de to selskaber derfor, at de fusionerede til Novo Nordisk A/S – dengang verdens største, fuldt integrerede insulin­producent.

De vigtigste strategiske motiver bag fusionen

• Skala i forskning & udvikling: Begge parter havde solide rørledninger, men presset for at levere nye (og dyrere) generationer insulin og beslægtede behandlinger krævede langt større R&D-budgetter, end et enkelt dansk selskab realistisk kunne løfte alene.
• Effektiv global distribution: Novo var stærk i Nordamerika og Asien, mens Nordisk traditionelt stod stærkest i Europa og Latinamerika. Fælles salgsorganisationer reducerede overlap og gav markant større rækkevidde.
• Samlet diabetes­portefølje: Produkterne supplerede hinanden; tilsammen dækkede de hurtig-, mellem- og langtids­virkende insulin, blodsukker­måling, sprøjter og (i den spæde start) pen-teknologi. Dermed kunne man betjene hospitaler, læger og patienter med én samlet løsning.
• Styrket forhandlings­kraft over for myndigheder, leverandører og ikke mindst de gryende internationale sundheds­organisationer, der begyndte at købe stort ind til udviklings­lande.

Sammensmeltningen lykkedes bemærkelses­værdigt gnidnings­frit – ikke mindst takket være, at begge virksomheder havde fondsejede hovedaktionærer med langsigtet horisont: Novo A/S og Nordisk Insulin­laboratoriums fond. Den nye koncern fortsatte straks med to finansielle ben: Pharma og Enzymes.

Fraspaltningen af enzymforretningen – fødslen af Novozymes (2000)

I 1990’erne steg kompleksiteten i både lægemidler og industrielle enzymer, og bestyrelsen besluttede, at hvert område ville trives bedst under selvstændigt lederskab. Derfor blev enzymdivisionen udskilt i 2000 som Novozymes A/S, mens Novo Nordisk herefter fokuserede 100 % på biofarmaka – især diabetes, bløder­sygdomme, vækst­hormon og fedme.

Resultatet: Fra dansk niche til europæisk mastodont

• Fra 1989 til 2024 voksede omsætningen mere end 30-doblet, mens medarbejder­tallet steg fra knap 12.000 til over 68.000.
• Februar 2024: Novo Nordisk blev Europas mest værdifulde børsnoterede virksomhed, målt på markedsværdi, og rykkede helt op i den globale top-10 blandt pharma­giganter.
• Selskabet er i dag noteret på Nasdaq Copenhagen og indgår i OMX C25-indekset – en påmindelse om, hvor meget dansk life-science kan fylde i verdensøkonomien.

Alt dette står på skuldrene af de to oprindelige pionérkulturer: Nordisk’s forsknings­dybde og Novo’s praktiske innovationskraft. Fusionen i 1989 bandt trådene sammen – og lagde den solide grund, som nutidens GLP-1-drevne væksteventyr hviler på.

Fra insulin til GLP-1 – og global topstilling: Arven fra pionererne i dag

Når man følger Novo Nordisk fra de første forsøg med at krystallisere protamineret insulin hos H.C. Hagedorn og videre til dagens blockbuster-præparater mod overvægt og type 2-diabetes, ser man en rød tråd: kontinuerlig innovation inden for blodsukker- og stofskiftekontrol. Det, der begyndte som et lille laboratorium i København, er i dag Europas mest værdifulde børsnoterede virksomhed og en af verdens absolutte medicinal­giganter.

Fra monodisciplin til bred metabolisme-portefølje

Glp-1-æraen – Broen mellem fortid og nutid

I 2000’10’erne blev GLP-1-analoger motoren, der løftede Novo Nordisk ind i en ny vækstliga. Først kom Victoza (liraglutid), som ikke blot blev en kommerciel succes, men også banede vejen for et strategisk skift fra kun insulin til bred metabolismebehandling. Ifølge Lex.dk fik den daværende direktør Jakob Riis i 2008 ansvaret for Victoza og senere hele Nordamerika – en tydelig illustration af, hvordan stærke produkter og stærk ledelse gik hånd i hånd i den globale ekspansion.

Senere fulgte semaglutid-platformen (Ozempic til diabetes, Wegovy til vægttab), der har gjort Novo Nordisk til et husholdningsnavn langt uden for diabetesmiljøet. Virksomheden udvider nu GLP-1-konceptet til kombinations­præparater (f.eks. cagrisema, under udvikling) og efter­forsker fedme­behandling som et selvstændigt forretningsben.

Aktuel forretning i tal (2025)

• Omsætning: ca. 309 mia. kr.
• Resultat efter skat: ca. 102 mia. kr.
• Medarbejdere: ~68.800 fordelt på 80 lande
• Global rækkevidde: Produkter markedsføres i ~170 lande

Hovedproduktkategorier

1. Insulin (hurtig-, middel- og langtidsvirkende)
2. GLP-1-analoger (Victoza, Ozempic, Wegovy m.fl.)
3. Glucagon-præparater til akut hypoglykæmi
4. Blødermedicin (koagulationsfaktor-produkter)
5. Væksthormon (somatropin-præparater)
6. Kønshormoner (primært til fertilitetsbehandling)

Ledelse anno 2026

Efter en glidende ledelsesoverdragelse i 2025 er Mike Doustdar CEO (tiltrådt 7. august 2025), mens tidligere topchef Lars Rebien Sørensen har indtaget posten som bestyrelsesformand (november 2025). Duoen står over for både vækst­muligheder i fedme­markedet og operationelle udfordringer som capasitet­sudvidelser og seneste spareplaner – men de står også på et fundament, der blev støbt af Krogh, Hagedorn og brødrene Pedersen for snart 100 år siden.

Arven fra pionererne lever altså i bedste velgående – blot i et globalt, digitalt og reguleret universitetsformat, hvor insulin stadig er hjertet, men GLP-1 er turbomotoren.

Nutidens udfordringer: Ansættelsesstop, spareplan og organisation i bevægelse (2025–26)

Efter en periode med nærmest eksplosiv vækst i både omsætning og medarbejdertal står Novo Nordisk nu over for en fase, som koncernledelsen selv betegner som en “justering til et mere bæredygtigt tempo”. Nedenfor opridses hovedtrækkene i den igangværende spare- og ansættelses­pause, som især prægede året 2025 og rækker ind i 2026.

Bagtæppet: Rekrutering i turbofart – Og en brat opbremsning

• I 2023-24 ansatte Novo Nordisk samlet mere end 20.000 nye medarbejdere globalt; alene i Danmark steg antallet med 11.269 personer – svarende til ca. 470 pr. måned.
• I 1. halvår 2025 bremsede væksten kraftigt op. Den globale tilgang var blot 1.038 personer, et fald på ca. 81 % i forhold til de foregående to år.
• Ved årsskiftet 2024/25 var 34.185 af koncernens ca. 78.000 ansatte placeret i Danmark – omtrent 44 % af hele arbejdsstyrken.

Den konkrete spareplan (annonceret august 2025)

1. Ansættelsesstop: Alle stillinger fryses, medmindre de er klassificeret som “kritisk nødvendige” for produktion eller lovpligtig aktiviteter.
2. Annullering af underskrevne kontrakter: Ifølge DR (28.08.2025) blev flere tilbud til kandidater, der endnu ikke var tiltrådt, trukket tilbage. De berørte modtog:
   • En måneds løn udover sædvanligt opsigelsesvarsel
   • Adgang til outplacement-forløb
3. Strømlining af projekter og portefølje: Projekter uden tydelig kortsigtet værdi blev udskudt eller lukket for at frigøre kapacitet til flagskibsområderne diabetes, fedme og blødersygdomme.

Ledelsesskiftet som katalysator

Det hurtige udspil blev af kommentatorer set som Doustdars ønske om at demonstrere handlekraft over for investorerne og samtidig sikre, at organisationen kan absorbere den seneste tids eksplosive udvidelse uden at gå på kompromis med kvalitet og leveringssikkerhed.

Koncernrammen: Størst i europa – Men presset af succes

Med en markedsværdi, der i februar 2024 gjorde Novo Nordisk til Europas mest værdifulde selskab, befinder koncernen sig i et paradoks: Efterspørgslen på især GLP-1-produkterne driver indtjeningen til nye højder, men produktions­kapacitet, forsyningskæder og interne processer halter efter. Organisationen har derfor brug for en “puster” til at konsolidere:

• Global tilstedeværelse: Aktiviteter i ca. 170 lande.
• Produktfokus: Insulin, GLP-1-analoger, glucagon, bløder­medicin, vækst- og kønshormoner.
• Økonomi (2025): Omsætning ~309 mia. kr.; resultat ~102 mia. kr.

Udsyn mod 2026 – Midlertidig eller varig kursændring?

Analytikere peger på, at spareplanen næppe ændrer Novo Nordisks langsigtede væksthistorie, men snarere skal sikre, at fundamentet af systemer, processer og talenter når at blive udbygget, før næste ekspansionsbølge rammer. Hvordan billedet ser ud i 2026 og frem, afhænger bl.a. af:

1. Produktionsudvidelser (bl.a. nye fill-&-finish-faciliteter i Europa og USA)
2. Regulatoriske godkendelser af næste generations GLP-1-kombinationer
3. Tempoet i den globale udrulning på fedmeområdet

Bemærk: Tallene og ledelsesbeslutningerne ovenfor er baseret på offentligt tilgængelige kilder pr. 13-03-2026. Udviklingen kan have taget nye drejninger siden da. Læsere opfordres derfor til at konsultere de seneste regnskaber, selskabsmeddelelser og nyhedsopdateringer for at få det aktuelle billede.