Huslejen stiger, el-regningen kommer som et chok, og dankortet gløder. Om du er nybagt studerende i en 1-værelses, forælder med vokseværk i børneværelserne eller pensionist der gerne vil blive boende – boligstøtten kan være forskellen mellem plus og minus på kontoen.
Alligevel lader tusindvis af danskere støtte-kronerne glide dem af hænde hvert år, fordi de overser én enkel regel: fristen for at ansøge. Søger du blot få dage for sent, ryger din ret til støtte med tilbagevirkende kraft – og det kan koste dig flere måneders husleje.
I denne guide fra Favoritter Online – din guide til de bedste produkter på nettet zoomer vi ind på:
- Fristerne – hvor tidligt (eller sent) må du søge?
- Kravene til både dig og din bolig: fra fremleje til forældrekøb.
- Beregningen: husleje, m2, indkomst og formue.
- Dine chancer i praksis – og de klassiske faldgruber, der udløser tilbagebetalinger.
Med andre ord: Alt det, du ville ønske, du vidste, før du trykkede “Send” på din ansøgning. Lad os komme i gang, så du kan få hver en støttekron, du har krav på!
Disclaimer og kort svar: Fristerne for at søge boligstøtte – før og efter indflytning
Disclaimer: Oplysningerne her er generel vejledning og kan ikke erstatte personlig økonomisk eller juridisk rådgivning. Regler, satser og digitale løsninger ændrer sig løbende. Tjek altid den nyeste information hos Udbetaling Danmark på borger.dk, eller kontakt myndighederne direkte, hvis du er i tvivl om din konkrete situation.
Kort svar på spørgsmålet “Hvornår kan man søge boligstøtte?”
- Du kan i princippet søge når som helst.
- Søger du inden for 1 måned efter indflytning, har du ret til boligstøtte med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen (kilde: Bolius, 4. marts 2025).
- Søger du senere end 1 måned efter indflytning, udbetales støtten først fra den 1. i måneden efter, du har ansøgt.
Økonomisk betydning: Der er altså kontant forskel på at søge tidligt vs. sent. En ansøgning i tide kan give dig støtte for op til én ekstra måned sammenlignet med en ansøgning, der indsendes for sent.
Sådan praktiserer du det i hverdagen:
- Søg så tidligt som muligt – og meget gerne før du flytter ind. Det mindsker risikoen for huller i udbetalingen som følge af sagsbehandlingstid.
- Hvis du søger inden for fristen (senest én måned efter indflytning), har du krav på støtte fra selve indflytningsdatoen, også selv om sagsbehandlingen trækker ud.
- Ældre guider nævner ofte rådet “ansøg mindst 30 dage før indflytning” for at undgå forsinkelser (fx Alt for Damernes guide, 2021). Det er stadig et godt, praktisk tip – men den juridiske regel for tilbagevirkende kraft er den, Bolius beskriver: stavn dig senest én måned efter indflytning.
- Udbetalingen sker som hovedregel forud den første i hver måned til din NemKonto. Bor du i en almen bolig, kan støtten efter aftale blive indbetalt direkte til boligselskabet og trukket fra din husleje.
Bottom line: Ansøg hurtigst muligt, og senest 30 dage efter du har fået nøglerne. Så er du sikker på at få hver en krone, du har krav på, fra dag ét.
Kravene til dig og din bolig: Hvem kan søge, og hvilke boliger er omfattet – inkl. fremleje, forældrekøb og pensionister
Boligstøtte dækker to ordninger:
- Boligsikring – til ikke-pensionister og til førtidspensionister tilkendt efter 1.1.2003.
- Boligydelse – til folkepensionister og til førtidspensionister tilkendt før 1.1.2003.
Begge dele er et skattefrit tilskud (evt. et lån for ejere) til huslejen og, i nogle tilfælde, til beboerindskud/depositum. Du søger digitalt hos Udbetaling Danmark via borger.dk med MitID.
Grundkrav til dig som ansøger
- Du har fast bopæl i Danmark og er folkeregistertilmeldt den adresse, du søger til.
- Der er tale om en helårsbolig, som du rent faktisk bor i.
- Boligen har eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb.
Undtagelser: visse senior- eller bofællesskaber (55+) efter LIB kap. 4a. - Du søger digitalt med MitID. Mangler du digital adgang, kan Borgerservice hjælpe.
- Er I flere på adressen, vælger I én ansøger. Ved privat leje vedhæfter du lejekontrakt for hurtigere sagsgang.
Hvilke boliger kan give ret til støtte?
- Almindelig lejebolig – de normale regler gælder.
- Fremleje – sidestilles med almindelig leje. Send fremlejekontrakt med, og dokumentér udlejers fravær, hvis udlejer stadig står tilmeldt adressen, så udlejers indkomst ikke tæller med i jeres husstandsindkomst (kilde: Bolius).
- Forældrekøb – du kan få boligstøtte, hvis der foreligger en reel lejekontrakt, og huslejen er på markedsniveau. Betaler du mindre end markedsleje, kan forskellen blive betragtet som gave, som kan udløse gaveafgift over de årlige grænser (kilde: Kristeligt Dagblad, 5.7.2023).
- Pensionister som ejer eller andelshaver – kan søge boligydelse som lån med pant i boligen. Lånet afdrages typisk først ved salg eller dødsfald.
Skat, su og kontanthjælpsloft
Boligstøtten er skattefri og påvirker ikke SU, folkepensionens tillæg eller varmehjælp. Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal du dog holde øje med kontanthjælpsloftet (indført 2016): Overstiger summen af ydelserne loftet, skæres der først i særlig støtte og dernæst i boligstøtten. Tjek de aktuelle loftsbeløb på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Kilder: Bolius “Regler for tildeling af boligstøtte til lejere” (4.3.2025) og Alt for Damernes guide (2021 – kun som overblik).
Sådan beregnes boligstøtten: Husleje, m2-grænser, indkomst/formue og løbende regulering
Din boligstøtte er ikke et tilfældigt tal, men resultatet af en ret detaljeret formel hos Udbetaling Danmark. Formlen bygger på fem hovedfaktorer:
- Husstandsindkomst
- Husstandsformue
- Antal voksne og børn
- Huslejens størrelse
- Boligens areal (m2)
1. Hvad tæller egentlig med i huslejen?
Kun den ”rene” leje tæller med i beregningen. Varme, el, vand, fællesantenne m.v. fratrækkes – også selv om de står på huslejesedlen. Er de inkluderet i huslejen, bruger Udbetaling Danmark faste fradrag pr. m2. Individuelt vaskeri skal også trækkes fra.
Til gengæld tæller forbedringstillæg som fx ”nyt køkken”, ”nyt bad” og ”hjemfaldspligt” med på linje med grundlejen (kilde: Bolius).
2. M2-grænser: Hvor stor må boligen være?
- Enlig: De første 65 m2 tæller fuldt med.
- Flere beboere: +20 m2 pr. ekstra person (fx par med ét barn = 105 m2).
- Stærkt bevægelseshæmmet i egnet bolig: +10 m2 til grænsen (enlig = 75 m2).
Er boligen større end grænsen, skæres den støtteberettigede husleje ned forholdsmæssigt. Eksempel:
Par med ét barn bor 120 m2 (grænse 105 m2). Kun 105/120 ≈ 87,5 % af huslejen indgår i beregningen.
3. Indkomst & formue
Udbetaling Danmark trækker automatisk lønoplysninger fra e-indkomst og selvangivelsen. Har husstanden en større opsparing eller realkreditobligationer, reducerer det støtten.
4. Løbende regulering – Hvorfor støtten svinger
- Beregningen revurderes hver måned via e-indkomst. Ændres din beregnede støtte med mere end 200 kr., justeres beløbet straks; mindre ændringer samles til en årlig regulering.
- Højere indkomst end forventet → risiko for tilbagebetaling.
- Lavere indkomst end forventet → du kan få en efterregulering.
- Flytter du, skal du både afmelde gammel og ansøge på ny til den nye adresse, ellers kører udbetalingen forkert videre.
5. Skat, ydelser og kontanthjælpsloftet
Boligstøtte er skattefri og påvirker ikke SU eller pensionstillæg, men indgår i kontanthjælpsloftet. Overskrides loftet, skæres først den særlige støtte væk og dernæst boligstøtten.
6. Typiske udbetalinger i praksis
I december 2023 fik knap 600.000 husstande (≈ 20 %) boligstøtte. Gennemsnit 2023 (kilde: Bolius):
- Samlet gennemsnit: 2.317 kr./md.
- Boligydelse (pensionister): 3.374 kr./md.
- Boligsikring (førtidspensionister): 1.910 kr./md.
- Boligsikring (øvrige): 1.254 kr./md.
Husk, tallene er gennemsnit. Din støtte afhænger af alle ovenstående faktorer – test din egen situation på borger.dk’s beregner.
Dine chancer i praksis: Hvem får typisk boligstøtte, gode ansøgningstips og faldgruber at undgå
Hvem har de bedste kort på hånden?
- Enlig studerende i 45 m2 lejlighed til 5.800 kr. ekskl. forbrug – lav indkomst, høj husleje pr. m2, under arealgrænsen (65 m2).
- Par med to små børn i 100 m2 almen bolig til 8.900 kr. – børn tæller positivt, arealgrænsen er 105 m2, og huslejen er relativt høj.
- Bevægelseshæmmet førtidspensionist i egnet bolig på 70 m2 – får 10 m2 ekstra i grænse og har ofte lav indkomst.
Omvendt er chancerne små, hvis:
- Husstanden har høj samlet indkomst eller stor formue.
- I bor i en stor bolig, der ligger over m2-grænsen, og huslejen er lav i forhold til arealet.
Gode ansøgningstips – sådan øger du sandsynligheden for et ja
- Søg tidligt: Helst før indflytning og senest én måned efter. Så får du støtte fra indflytningsdatoen (Bolius).
- Dokumentér alt: Lejekontrakt, korrekt husleje ekskl. varme/el/vand mv., samt indkomstoplysninger for hele husstanden.
- Lav et hurtigt tjek på borger.dk’s beregner for at se, om tallene giver mening, før du sender ansøgningen.
- Hold dine oplysninger ajour: Indmelder du straks løn- eller huslejeændringer, undgår du tilbagebetaling.
- Flytter du? Afmeld støtten i god tid og søg på ny til den næste bolig – ellers kan du ende med et tilbagebetalingskrav.
Særlige situationer og typiske faldgruber
- Fremleje: Acceptabelt, men send fremlejekontrakten med og dokumentér, at udlejer ikke bor der – ellers tæller udlejers indkomst med i jeres husholdning.
- Forældrekøb: Kræver reel markedsleje og lejekontrakt. Skat kan se forskel på husleje og gave.
- m2-fælden: Overstiger boligen arealgrænsen (65 m2 som enlig +20 m2 pr. person), skæres støtten forholdsmæssigt.
- Kontanthjælpsloftet: Boligstøtten er skattefri, men loftet kan reducere den, hvis du samtidig modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
- Indskudslån: Kommunen kan hjælpe med indskud i almene boliger og visse private lejemål – men det er et lån, der skal betales tilbage.
Nøgletal til perspektiv
I december 2023 modtog ca. 600.000 husstande – omtrent hver femte – boligstøtte. Gennemsnittet lå på 2.317 kr. om måneden pr. husstand (Bolius). Tal ændrer sig løbende, så tjek altid de nyeste satser på borger.dk eller hos Udbetaling Danmark.
