Gode knuder kan erstatte nogle af spændedelene i en let tarpopsætning. Du behøver ikke bruge dem alle på samme tur: En fastgørelse ved det første træ, en måde at spænde rygsnoren på og en justerbar bardunknude dækker meget.
Her er otte knuder med forskellige opgaver. Øv dem i dagslys på de liner, du vil tage med. Glatte liner af Dyneema eller anden UHMWPE kan opføre sig helt anderledes end polyester med en gribende kappe. En ekstra omvikling er ikke en garanti mod glidning.
1. Evenk-knude: hurtig fastgørelse ved et træ
Evenk-knuden kaldes også Siberian hitch. Den er en slipvariant med en ottetalsstruktur omkring den stående part og kan bindes med handsker. Det gør den praktisk ved den første ende af en rygsnor. Træk i den frie ende for at udløse slipfunktionen, når belastningen er taget af.
Knuden er kun moderat sikker. Hold udløserenden fri af grene og andre ting, der kan trække i den, og kontrollér opsætningen efter vindstød. Brug den til tarpen, ikke til personophæng eller andre kritiske belastninger.
2. Trucker’s hitch: spænd rygsnoren med et lille taljesystem
Vognmandsknuden kombinerer en løkke på linen med en omføring ved det andet anker. Før den frie ende omkring ankeret og tilbage gennem løkken, så du kan trække linen til. Afslut med en egnet låsning, eksempelvis to halvstik omkring den belastede part.
Den almindelige opstilling har en teoretisk udveksling på 3:1, men friktion reducerer fordelen i praksis. Spænd kun så meget, som tarp, syninger, liner og ankre tåler. En tarp skal ikke nødvendigvis stå trommeskindstramt; følg dens anvisninger og tilpas opsætningen til vind og nedbør.
3. Farrimond friktionsknude: justering og hurtig udløsning
Farrimond kan bruges til en justerbar rygsnor. Efter omføringen omkring ankeret vikles en løkke to gange omkring den stående part; en bugt af den frie ende føres gennem løkken som slipafslutning. Knuden sættes omhyggeligt, før linen belastes.
Friktionen afhænger af linen. Hvis knuden kryber, kan en ekstra omvikling hjælpe, men skift løsning, hvis den stadig ikke holder. Aflast linen, når du justerer, og kontrollér, at slipenden ikke kan blive trukket utilsigtet.
4. Taut-line hitch: en klassisk justerbar bardunknude
Taut-line hitch danner en justerbar løkke omkring en pløk eller et andet anker. Den klassiske opbygning har to omviklinger omkring den stående part inde i løkken og et afsluttende halvstik udenfor. Læg omviklingerne pænt, sæt knuden, og afprøv grebet før brug.
Skub knuden, mens bardunen er aflastet, og belast den igen for at kontrollere, at den holder. Meget tynde, glatte liner kan kræve en anden knude eller en passende mekanisk strammer. Lad en tilstrækkelig fri ende stå tilbage, og kontrollér, om knuden kryber.
5. Prusik: flytbare punkter på rygsnoren
En prusik af en separat, lukket snorløkke kan holde tarpens ophæng på en gennemgående rygsnor. Når knuden aflastes, kan den flyttes; når den belastes, skal omviklingerne gribe om hovedlinen.
Et typisk udgangspunkt er tre gennemføringer, som giver omviklinger på begge sider. Læg dem uden kryds. Materiale, diameter og antal omviklinger skal passe sammen; en bestemt procentforskel mellem snorene sikrer ikke funktionen. Test den færdige kombination både tør og våd. Tilslut tarpens ophæng uden at gnave hul i dugen.
6. Alpine butterfly: en fast løkke midt på linen
Alpine butterfly giver et fast tilslutningspunkt uden adgang til lineenderne. Den kan bruges som midterløkke eller som del af en spændeopstilling. En korrekt lagt knude kan belastes fra løkken mod den ene eller begge ender.
Den bevarer ikke linens fulde brudstyrke. Knuder reducerer styrken, og virkningen afhænger af materiale og udførelse. Kontrollér den karakteristiske symmetriske form, og aflast altid linen før løsning eller ombinding. En knude erstatter heller ikke et manglende forstærket fastgørelsespunkt på selve tarpen.
7. Marlinspike hitch: midlertidigt greb med en pind
Her føres en bugt af den stående part gennem en løkke, hvorefter en egnet pind eller stang sættes gennem bugten. Knuden kan give et midlertidigt håndtag, når du trækker i en line. Den rigtige linepart skal danne bugten; forkert orientering kan få grebet til at løsne sig under træk.
Undgå skarpe kanter og en svag pind. En tilfældig gren, sten eller teltpløk har ingen kendt bæreevne alene ud fra sin tykkelse. Brug ikke denne tarpbeskrivelse til at improvisere personbærende ophæng. Fjern først pinden, når belastningen er væk.
8. Pælestik: en fast endeløkke
Lav et lille øje på linen. Før enden gennem øjet, omkring den stående part og tilbage gennem øjet. Sæt knuden ved at trække delene til, så der er en tydelig fast løkke og en passende lang fri ende.
Pælestikket er ofte forholdsvis let at løsne efter aflastning, men det kan arbejde sig løst under skiftende eller manglende belastning. Derfor er det forkert at kalde det en løkke, der aldrig glider. Kontrollér det undervejs, og vælg en anden løsning, hvis linen er for glat til at holde sikkert.
Afprøv hele opsætningen
Se efter glidning, krydsede omviklinger, slid og udløserender, der kan hænge fast. Gør prøven tæt ved jorden og uden personer under belastningen. Beskyt træernes bark, hvor linerne ligger an, og brug kun steder, hvor ophæng er tilladt. Det vigtigste er en gennemprøvet opsætning, der passer til din tarp og dine liner.
