Hvilken R-værdi skal dit vinterunderlag have?

Natten står knivskarp og kulden bider i kinderne. Du har pakket den varme dunsovepose, men midt på natten mærker du stadig kulden trække op gennem ryggen – et klassisk tegn på, at dit liggeunderlag ikke yder den isolation, vinteren kræver. Her spiller R-værdien hovedrollen, men hvad betyder tallet egentlig, og hvor højt skal det være, før du kan sove trygt på sne eller frossen jord?

På Favoritter Online guider vi dig til de bedste produkter på nettet, og i denne artikel zoomer vi ind på vinterunderlagets R-værdi. Du får:

• En letforståelig forklaring på, hvorfor R-værdien er mere afgørende end tykkelsen på underlaget.
• Konkrete anbefalinger til forskellige temperaturzoner – fra dansk skuldersæson til arktisk kulde.
• Tips til at bygge et dobbelt-underlagssetup, der holder dig varm, selv hvis det ene punkterer.
• Insiderviden om typiske fejl, vedligeholdelse og hvad du skal kigge efter, når du køber nyt.

Uanset om du trækker pulk over svenske fjelde, hænger i hængekøje i efterårsskoven eller blot vil undgå at fryse på shelterturen, finder du her den viden, der gør forskellen mellem en iskold nat og en god nats søvn.

Så læn dig tilbage, fyld koppen med varm kakao, og lad os tage hul på spørgsmålet: Hvilken R-værdi skal dit vinterunderlag have?

Forstå R-værdi: Hvad betyder den om vinteren?

R-værdien angiver et materiales termiske modstand – altså hvor godt det bremser varmestrømmen fra din krop ned i jorden. Jo højere tallet er, desto langsommere flytter varmen sig, og desto længere forbliver du behageligt varm. Når underlaget ligger direkte på kold jord eller sne, bliver det den primære barriere mellem dig og et effektivt varmeslug; derfor er R-værdien endnu vigtigere om vinteren end om sommeren, hvor luften under dig kan være lunere end jorden.

Sådan måles R-værdi
I dag bruger de fleste producenter den fælles standard ASTM F3340-18. Den måler, hvor meget energi (W) der skal til for at holde en varm plade ved 35 °C over et teststykke ved 20 °C. Resultatet omsættes til en R-værdi, der kan sammenlignes på tværs af mærker og underlagstyper. Se derfor efter “ASTM F3340” i produktbladet – ellers er tallene svære at sammenligne.

Tykkelse ≠ isolering
Mange antager, at et tykt underlag altid er varmt. Tykkelsen har dog kun betydning, hvis den er fyldt med isolerende materiale (skum, fiber, dun, refleksfilm) og minimal konvektion. Et 10 cm luftmadras uden indvendige baffler kan faktisk lede kulde bedre end et 2 cm skumunderlag. Kig derfor først på R-værdien, derefter på komforttykkelsen.

Lag på lag: sådan lægger R-værdier sammen
Når du kombinerer to underlag, adderes deres R-værdier lineært: et lukket celleskum på 2,0 under et oppusteligt underlag på 3,5 giver ca. 5,5 samlet. Det er ofte lettere (og billigere) at nå høj R-værdi gennem to lag end at købe ét ekstremt vinterunderlag.

Faktorer der ændrer den oplevede varme

• Kropsvægt & trykpunkter: Tunge personer eller side-sovere komprimerer isoleringen under hofter/skuldre. Det reelle varmetab kan derfor være større end laboratorietallet antyder.
• Sovestilling: Side­liggere har færre berøringsflader og mere kompression; rygsovere fordeler vægten jævnt og bevarer luftlommer i underlaget.
• Fugt i underlaget: Vand leder varme 25× hurtigere end luft. Ånd ind i underlaget, og du blæser vanddamp ind, der kondenserer og forringer isoleringen – især i minusgrader.
• Underlagstype: Hård is reflekterer mindre strålevarme end porøs sne, som indeholder luftlommer. På kompakt sne kræves derfor ofte højere R-værdi end på frisk sne i samme temperatur.
• Grundens temperatur: Et nulgraders lufttelt på en søis ved −10 °C under isen kan i praksis afkøle dig til langt under lufttemperaturen.

Forståelse af R-værdi, målemetoden og de praktiske faktorer gør det lettere at vælge det rigtige vinterunderlag og finjustere din soveopsætning, så du undgår natlige kuldechok og bevarer energien til næste dags eventyr.

Hvor høj R-værdi skal du vælge til vinter?

Det korte svar er, at R-værdi 4 er minimum for frost, 6 for reel vinter og 8+ for arktiske forhold – men der er flere nuancer. Brug skemaet som udgangspunkt, og læs derefter de praktiske tillæg under tabellen.

Sådan tilpasser du tabellen til dig og dit setup

• Kuldeskær vs. varm sover: Fryser du let, så gå ét trin op (≈ +1,5 i R-værdi). Omvendt kan “varme” sovende ofte gå et trin ned – men test hjemmefra.
• Telt vs. hængekøje: I telt presses underlaget af din kropsvægt mod jorden; i hængekøje blæser kulden nedefra. Brug mindst R 5 i køje ved 0 °C, og læg et underquilt eller underblanket udenpå for virkelig kolde nætter.
• Sne vs. frossen jord: Tør, kold sne isolerer bedre end iset jord. På dyb, tør sne kan du ofte nøjes med 0,5 lavere R-værdi end tabellen – modsat på blank is, hvor du bør lægge 0,5-1 oveni.
• Længde og bredde: Et kort “3/4-underlag” sparer vægt, men dine fødder ligger direkte på sneen. Regn med at miste 0,5 i effektiv R, medmindre du kompenserer med rygsæk eller ekstra tøj under fødderne. Smalle madrasser (≤ 50 cm) kan give kuldebro ved skuldrene; vælg bredere eller læg et skumstykke på tværs.

Hvornår giver dobbeltunderlag mere mening end ét meget varmt?

“Stacking” – at lægge to underlag oven på hinanden – er ofte det smarteste valg:

• Redundans: Får du hul i det oppustelige R 6 i ‑15 °C, er du på bar bund. Et tyndt CCF-skum (R 1-2) under giver en sikkerhedsnet.
• Variabel komfort: På milde nætter kan du lade skummet blive i lejren og kun bruge luftmadrassen.
• Bedre vægt/volumen: To lette underlag kan veje det samme som ét ekspeditionsunderlag, men pakkes mere fleksibelt i rygsækken.
• Mindre kondens: Skummet fungerer som dampspærre mellem kold jord og det luftfyldte underlag, så fugt indefra får sværere ved at kondensere i madrassen.

En tommelfingerregel blandt vintervandrere er “R 5 i luft + R 2 i skum = alt-i-en vinterløsning til ‑20 °C”. Kun til ekstreme ekspeditioner eller hvis du fryser meget, giver et enkelt oppusteligt R 8-10 mening, og da altid med et tyndt skum som backup.

Opsummeret: Match R-værdien til den koldeste nat du realistisk kan møde, læg 1-1,5 til hvis du fryser let, og overvej et lagdelt setup for sikkerhed og fleksibilitet.

Byg et effektivt vinter-setup: lag, placering og finjustering

Den klassiske vinter-opskrift er enkel: ét lag robust, vandtolerant lukket celleskum nederst og et isoleret oppusteligt underlag øverst. Kombinationen udnytter de to materialers styrker og reducerer deres svagheder.

1. Lag-på-lag-logikken
   • Skum nederst: beskytter mod sten, spidse grangrene og smeltevand. Selv hvis det punkteres, mister det ikke isoleringsevne.
   • Oppusteligt øverst: giver den største del af R-værdien og komforten, men er sårbart. Skumlageret fungerer som “airbag” mod jord og sne.
2. Finjustér oppustningsgraden

   De fleste puster vinterunderlaget for hårdt op – resultatet er kuldebroer ved skuldre og hofter, hvor vægten presser isoleringen sammen.

   • Pust op til 90-95 %, læg dig ned og slip en anelse luft, indtil hofterne netop ikke rører skummet.
   • Jo koldere det er, jo stivere bliver materialet – tjek derfor trykket igen, når luften er afkølet.
3. Brug pumpesæk – ikke lungerne

   Udåndingsluft med fugt = kondens = is inde i bafflerne. En pumpe­sæk holder underlaget tørt og fungerer desuden som pakkepose til tøj eller sovepose.

4. Undgå kuldebroer
   • Læg et siddeunderlag over skuldre/overkrop, hvis du er bredskuldret eller sover på siden.
   • Sover du med knæ eller albuer stikkende udenfor madrassen, så brug tørre poser eller rygsæk som støtte – selv små kontaktflader stjæler varme.
5. Opsætning på sne

   Start med at skabe en stabil platform:

   1. Planér området med støvlerne og tramp sneen fast.
   2. Lad den “sætte sig” 5-10 minutter – så undgår du natlige hængekøjer i teltet.
   3. Hvis sneen er dyb: læg et lag granris, ski eller pulk under liggeområdet; det øger R-værdien med 1-2 ekstra point.
   4. Brug et footprint eller presenning under teltet – det holder den nederste skummåtte tør og gør morgennedpakningen hurtigere.
6. Reparationskit = livline

   Pak altid:

   • Selvklæbende lapper (Tenacious Tape eller tilsvarende).
   • Alkoholserviet til affedtning.
   • Et par fiberrester af skummåtte og cykellim – kan redde et hul, der er for vådt til tape.
   • Gaffatape viklet om vandrestaven som sidste udvej.

   Hurtig feltløsning ved punktering: Find hullet med vand/sæbe eller øret mod underlaget, tør området, sæt tape på begge sider og pres sammen ét minut. Læg derefter skumunderlaget øverst og vend det punkterede kammer mod posen – du mister lidt komfort, men holder varmen natten ud.

Med disse simple trin samler du et vinter-setup, der vejer overraskende lidt, men giver maksimal failsafe-isolering – selv når termometeret kryber godt under frysepunktet.

Typiske fejl, vedligehold og købshensyn

1. At stole blindt på soveposens temperatur­rating. Soveposen beskytter kun den side, der vender opad – nedefra er det underlaget, der gør hele forskellen. En varm pose på et køligt liggeunderlag føles hurtigt som en tynd sommerpose.
2. At forveksle tykkelse med isolering. Et 10 cm luftmadras uden indbygget isolering kan have R-værdi 1-2, mens et 6 cm underlag med skum­laminering kan ligge på R-værdi 6+. Kig altid på den opgivne R-værdi (gerne målt efter ASTM F3340), ikke bare højden.
3. Underoppustning. Bliver madrassen for blød, trykkes hofter og skuldre tættere på jorden, og den angivne R-værdi falder markant. Pump op, til du kun lige kan presse albuen ned, og slip derefter maksimalt én vejrtræknings luft for komfort.
4. At overse jord- og sneforhold. Frossen, stenet jord leder kulde hårdere end et tørt snelag. Til samme temperatur kan du derfor have brug for et højere tal på bar jord end på løs puddersne.

Vedligehold – Sådan holder dit vinterunderlag i årevis

• Tørring efter tur: Rul underlaget ud derhjemme, lad ventilerne stå helt åbne, og giv det minimum 24 timer ved stuetemperatur. Det forhindrer mug og nedbrydning af laminat.
• Opbevaring: Helst fladt under sengen eller rullet løst med ventilen åben. Langvarig kompression slider på skumcellerne og kan give permanent trykflade.
• Undgå indvendig kondens: Brug pumpesæk i stedet for mund­inflation, især om vinteren, hvor varm ånde kondenserer indeni og kan fryse til is.
• Kvalitetstjek før afgang: Pust helt op, læg under vand eller spray med sæbevand ved ventiler og sømme. Selv et mikroskopisk hul kan tømme madrassen i løbet af natten.

Købshensyn – Hvad betyder noget i praksis?

1. R-værdi kontra vægt/volumen: Til vinterture i Danmark giver R 4-5 en god balance mellem varme og bæreevne, mens R 6+ ofte først er nødvendigt under ‑10 °C eller til frosne bivuakker. Overvej dobbeltunderlag (skum + oppusteligt) som lette modulopbygning.
2. Slidstyrke og materialer: Nylon ripstop 30-40 D er fint til teltbrug; til snescooter eller grov bjerggrund kan 70-D eller TPU-belagt stof være investeringen værd. Tjek også, om bunden har ekstra coating.
3. Temperatur­målingsstandard: Se efter ASTM F3340 for sammenlignelige tal. Ældre “producent-rating” kan afvige op til ±30 %. Står der ikke en officiel testmetode, så bed om dokumentation.
4. Komfort:
   • Støjniveau: Metalliseret film knitrer; vil du sove i shelter med andre, kan et skumlamineret underlag give ro.
   • Skridsikkerhed: Silikoneprint eller ru overflade holder soveposen på plads i skrånende terræn.
5. Budget: Billige skumunderlag (R ≈2) er gode som ekstra­lag. Vil du have ét allround vinterunderlag, lander prisen typisk mellem 900 og 1.800 kr. Topmodeller med R 6-8 og lav vægt kan koste over 2.500 kr – dyrt, men mindre end en forfrossen nat.

Holder du styr på ovenstående, får du et underlag, der både passer til din kuldetærskel og overlever mange sæsoner i rygsækken.