Hvad er en normal puls for kvinder? – Sådan forstår du din hjerterytme og tager kontrol

Har du nogensinde ligget i sofaen med smartwatch’et om håndleddet, da skærmen pludselig blinkede: “Hvilepuls: 92”? Du sætter kaffen fra dig, mærker hjertet hamre en anelse hurtigere og tænker: Er det her egentlig normalt?

I dag måler vi alt – skridt, kalorier, søvn og især puls. Men hvad betyder tallene, og hvornår skal de tages alvorligt? Favoritter Online – din guide til de bedste produkter på nettet giver dig svaret. Vi folder pulsbegrebet ud, viser dig, hvordan du måler korrekt, og hjælper dig med at skelne mellem uskyldige udsving og signaler, du bør reagere på.

I denne guide får du blandt andet:

• En letforståelig forklaring på puls, hvilepuls og hjertefrekvensvariabilitet (HRV)
• Overblik over, hvad der regnes som normal hvilepuls for kvinder – og hvorfor tallene varierer
• Indblik i dagligdags faktorer som koffein, søvn og stress, der øjeblikkeligt kan skubbe pulsen op eller ned
• Trin-for-trin guide til at måle din puls derhjemme – helt uden avanceret udstyr
• Klare råd til, hvornår du bør tage kontakt til lægen

Så læn dig tilbage, måske slap dit håndled fri for et øjeblik, og lad os sammen dykke ned i hjertets fascinerende rytme – din rytme.

Vigtigt: Sundhedsdisclaimer og hvordan du bruger denne guide

Indholdet på Favoritter Online – din guide til de bedste produkter på nettet – er udelukkende til generel information. Det kan ikke erstatte individuel læge­vurdering, diagnosticering eller behandling.

• Søg altid læge, hvis du oplever bekymrende symptomer som brystsmerter, besvimelse, åndenød, voldsom hjertebanken eller svære svimmelheds­anfald.
• Ring 112 ved akutte, alvorlige symptomer eller pludselig forværring.
• En enkelt høj eller lav måling er sjældent afgørende. Mål helst din hvilepuls flere morgener i træk, notér resultaterne og kig efter tendenser frem for enkeltmålinger.
• Normalområdet for puls er bredt og påvirkes af trænings­tilstand, stress­niveau, sygdom, medicin, koffein, feber m.m. Sammenlign derfor primært med dit eget normale niveau.
• Kontakt din læge, hvis din hvilepuls konsekvent ligger uden for det, du plejer, eller uden for de generelle intervaller, der omtales senere i guiden.

Artiklen bygger på åbent tilgængelige, danske kilder, som du kan læse og citere for uddybende information:

• Hjerteforeningen – “Dette skal du vide om pulsen og dit hjerte” (11.11.2024)
  hjerteforeningen.dk
• iFORM – “Er din hvilepuls normal? Tjek den her” (03.02.2025)
  iform.dk
• Sundhed.dk – “Bradykardi (langsom puls)”
  sundhed.dk
• Netdoktor – “Hvilepuls” (12.09.2024)
  netdoktor.dk
• Illustreret Videnskab – “Hvad er den normale hvilepuls for mænd og kvinder?” (13.02.2026)
  illvid.dk

Brug denne guide som et opslagsværk til at forstå din egen puls og hvilepuls bedre – og som et supplement til, ikke en erstatning for, professionel sundhedsfaglig rådgivning.

Puls, hvilepuls og hjerterytme – sådan fungerer det

Hvad er puls? Din puls er det antal gange, hjertet trækker sig sammen hvert minut. Slagene forplanter sig som trykbølger i arterierne og kan let mærkes på håndleddet (radialpuls) eller halspulsåren (carotispuls). Pulsen er kroppens “speedometer”:

• Højere ved aktivitet – musklerne sluger ilt og næringsstoffer, så hjertet må pumpe hurtigere.
• Lavere i hvile og søvn – iltbehovet falder, og nervesystemet skruer ned for farten.

Det er dog ikke kun hastigheden, der ændrer sig. Pulsen varierer også i:

• Styrke: hvor kraftigt slagene mærkes (afhænger bl.a. af blodtryk og karvæggens elasticitet).
• Rytme: om slagene kommer regelmæssigt. En jævn, stabil rytme kaldes sinusrytme, fordi impulsen udspringer fra hjertets naturlige pacemaker, sinusknuden¹.

Hvilepulsen – Dit personlige pejlemærke

Hvilepulsen er den laveste puls, du har i fuld ro. Den måles bedst:

1. Om morgenen, mens du stadig ligger i sengen.
2. Før kaffe, cigaretter eller andre stimulanser.
3. Efter minimum 6-8 timers søvn, så kroppen er restitueret.

En relativt lav hvilepuls (f.eks. 50-60 slag/min.) er ofte tegn på god kondition. Et veltrænet hjerte har større slagvolumen, dvs. pumper mere blod pr. slag og behøver derfor færre slag for at forsyne kroppen^2,3. Omvendt kan en højere hvilepuls afspejle stress, dårlig form, feber eller medicin – men husk, normalområdet er bredt, og udgangspunktet er individuelt.

Hjertefrekvens-variabilitet (hrv) – De små udsving fortæller en stor historie

Små variationer er helt normale – faktisk et sundhedstegn. De styres primært af det autonome nervesystem, som konstant finjusterer pulsen for at holde blodtryk og iltlevering i balance².

Kilder: 1) Hjerteforeningen – “Dette skal du vide om pulsen og dit hjerte” (11.11.2024). 2) iFORM – “Er din hvilepuls normal? Tjek den her” (03.02.2025). 3) Netdoktor – “Hvilepuls” (12.09.2024).

Hvad er en normal hvilepuls for kvinder?

Den “korrekte” hvilepuls findes ikke som ét fast tal – den ligger i et relativt bredt interval, som påvirkes af både biologi og hverdag. Alligevel giver forskningen og de danske sundhedskilder nogle pejlemærker, du kan sammenligne dig med:

• Officielt normalområde for voksne: 60-100 slag/min., men det dækker over store individuelle forskelle (Illustreret Videnskab).
• Mest typiske interval for kvinder: 60-90 slag/min. (iFORM, 03.02.2025).
• Gennemsnit for danske kvinder: omkring 70 slag/min. (Netdoktor, 12.09.2024; Illustreret Videnskab, 13.02.2026).
• Raske, veltrænede voksne: ligger ofte 55-85 slag/min.; nogle atleter helt ned i 30-40’erne (iFORM / Netdoktor).

Når du vurderer dit eget tal, så brug tendenser frem for enkeltmålinger: Hvis du konsekvent ligger over 90 slag/min., eller hvis din puls pludselig stiger eller falder markant i forhold til det normale for dig, bør du tale med din læge.

Kvinder vs. Mænd – Hvorfor er pulsen højere hos kvinder?

• Mindre hjerte, mindre slagvolumen: Kvinders hjerter er gennemsnitligt mindre og pumper lidt mindre blod pr. slag. Derfor skal hjertet slå lidt hurtigere for at levere samme minutvolumen som mænds (Illustreret Videnskab).
• Hormonelle forskelle: Lavere testosteronniveau og lavere hæmoglobin hos kvinder betyder, at kroppen ofte kompenserer med en anelse højere puls.
• Gennemsnit: Mænd ligger typisk omkring 60 slag/min.; kvinder ­~70 slag/min. (iFORM).

Alder og hvilepuls – Skal du justere tallene?

Der findes ingen entydig formel, der kun baserer sig på alder. Alligevel ses to tendenser:

1. Sinusknuden (hjertets naturlige pacemaker) reagerer langsommere med alderen, hvilket kan give en let dråbe i maksimal puls – men hvilepulsen kan både stige og falde afhængigt af livsstil og eventuel medicin.
2. Ældre tager oftere medicin (fx betablokkere), som sænker pulsen kunstigt.

Pointen er: sammenlign dig primært med din egen historiske hvilepuls, ikke kun med aldersgrupper.

Natlig dyk og atletpuls – Helt normalt

• Nattetid: Under dyb søvn falder pulsen typisk 5-20 slag/min. lavere end daglig hvilepuls; værdier omkring 50 er ikke usædvanlige.
• Meget veltrænede: Udholdenhedsatleter kan have hvilepuls helt ned i 30-40’erne, fordi deres hjertemuskulatur er stærkere og pumper mere blod pr. slag.

Særlige livsfaser: Graviditet

Under graviditet stiger blodvolumen og stofskifte, og hvilepulsen følger typisk med op – omtrent +10-20 slag/min. for mange gravide. En let stigning er normal, men oplever du markant hjertebanken, svimmelhed eller hvilepuls over 100 slag/min. flere dage i træk, skal du rådføre dig med jordemoder eller læge.

Bundlinjen: De fleste raske kvinder lander omkring 60-90 slag/min. Læg mærke til dit eget “normalleje”, mål flere morgener i træk, og hold øje med længerevarende afvigelser – så har du det bedste udgangspunkt for at forstå og reagere på din hjerterytme.

Hvad påvirker kvinders puls i hverdagen? Kaffe, søvn, stress m.m.

Din puls er levende og reagerer lynhurtigt på indre og ydre påvirkninger. Herunder finder du de hyppigste midlertidige pulsstignere – og et par pulsdæmpere – som du møder i hverdagen. Kender du dem, er det lettere at gennemskue, om et højt tal på uret blot skyldes en ekstra cappuccino, eller om det er tid til at rådføre sig med lægen.

1. Koffein – kaffe, te & især energidrikke
   Koffein stimulerer centralnervesystemet, frigiver adrenalin og får hjertet til at slå hurtigere. Effekten topper efter 30-60 min. og kan vare 3-5 timer. Energidrikke indeholder ofte dobbelt så meget koffein som kaffe pr. dl og giver derfor kraftigere – og hos nogle hjertebanken.
   (Kilder: Hjerteforeningen, iFORM)
2. Alkohol
   Selv moderat indtag får blodkarrene til at udvide sig og stofskiftet til at stige en smule – hjertet kompenserer med flere slag pr. minut. Høj promille kan give uregelmæssig hjerterytme (såkaldt “holiday heart”).
3. Rygning & nikotinprodukter
   Nikotin frigiver adrenalin, mens kulilte nedsætter blodets iltindhold. Kombinationen betyder, at hjertet både skal og får lyst til at slå hurtigere for at levere ilt.
4. Infektioner & feber
   Ved 38 °C feber stiger pulsen typisk 10-15 slag/min. Kroppen hæver temperaturen for at bekæmpe mikroorganismer; det øger stofskiftet og pulskravet.
5. Følelser, stress & nervøsitet
   Når hjernen registrerer “fare” – alt fra eksamenspres til en gyserfilm – udløses adrenalin og noradrenalin. De sætter kroppen i alarmberedskab og forhøjer pulsen, ofte mærkbart selv mens du sidder stille.
   (Kilde: Netdoktor)
6. Lægemidler
   • Pulsdæmpere: Betablokkere, visse calciumantagonister og nogle antiarytmika sænker pulsen direkte.
   • Pulsforøgere: Decongestanter (fx pseudoephedrin i forkølelsesmedicin), nogle astmamediciner, høje doser af skjoldbruskkirtelhormon eller Prednisolon kan løfte hvilepulsen.
   Tjek altid indlægssedlen og spørg lægen ved tvivl.

Husk: Disse udsving er som regel ufarlige hos raske kvinder og forsvinder, når påvirkningen gør. Men måler du en hvilepuls, der konsekvent ligger højt (>90-100 slag/min.) i flere dage, eller får du ledsagende symptomer som svimmelhed, trykken for brystet eller åndenød, bør du kontakte din læge. Se vores afsnit “Hvornår skal du reagere?” for konkrete tærskler og næste skridt.

Mål, forstå og følg din puls derhjemme (inkl. HRV og maksimalpuls)

Sådan finder du din sande hvilepuls – trin for trin

1. Mål om morgenen, inden du står op. Din krop er helt i ro, og koffein, bevægelse og dagligt stress har endnu ikke påvirket pulsen. (Kilde: iFORM)
2. Alternativ: Læg dig ned midt på dagen i minimum 10 minutter, slap af og træk vejret roligt før du måler. (Kilde: Netdoktor)
3. Skip stimulanserne. Undgå kaffe, te, energidrikke, nikotin og alkohol de sidste 4-6 timer før målingen.
4. Vælg målemetode:
   • Pulsur/fitnessur: Sæt det til hvilepulsmåling om natten eller brug «morgentest»-funktionen.
   • Manuel måling: Læg pege- og langfinger på radialarterien (indersiden af håndleddet) eller halspulsåren. Tæl slag i 15 sekunder og gang med 4 – eller i 30 sekunder og gang med 2 for større præcision.
     (Kilde: Illustreret Videnskab)
5. Gentagelse giver klarhed. Tag to målinger både dag 1 og dag 2. Beregn gennemsnittet for hver dag – og brug den laveste af de to dagsgennemsnit som din reference-hvilepuls. (Kilde: iFORM)

HRV – de små variationer, der siger meget
Hjertefrekvensvariabilitet (HRV) er millisekunderne mellem hvert slag. Høj HRV forbindes med god kondition, balance i nervesystemet og lavt stressniveau. Lav HRV kan pege på dårlig restitution, overtræning, sygdom eller psykisk pres. Brug et pulsbælte eller et armbåndsur, der måler HRV natten igennem, og følg udviklingen over uger – enkelte tal kan svinge meget. (Kilde: iFORM)

Beregn din (teoretiske) maksimalpuls

En hurtig formel, der rammer de fleste kvinder rimeligt præcist, er:

Maksimalpuls ≈ 206 – (0,7 × alder)

Eksempel: 40-årig → 206 − (0,7 × 40) = 178 slag/min.

Brug tallet til at sætte pulszoner til træning, men husk: En rigtig maxtest er hård og bør kun udføres efter grønt lys fra din læge, især hvis du er utrænet eller over 50 år. (Kilde: iFORM)

Gode vaner, der typisk sænker en forhøjet hvilepuls på 3-6 måneder

• 3 gange om ugen med 20-40 min. moderat-høj intensitets konditionstræning (løb, cykling, svømning eller boldspil).
• Styrketræning 1-2 gange ugentligt for ekstra kardiovaskulær effekt.
• Rygestop – nikotin får hjertet til at hamre hurtigere.
• Reducer koffein og især energidrikke.
• Drik alkohol med måde: max 7 genstande pr. uge, gerne færre.
• Sov 7-9 timer i mørkt, køligt rum; hold regelmæssige sengetider.
• Indfør daglige mikropauser, vejrtrækningsøvelser eller meditation for at dæmpe stressresponsen.

(Kilder: iFORM & Hjerteforeningen)

Tip: Notér din hvilepuls og HRV samme sted hver dag – fx i en app eller et regneark. Efter nogle uger vil du kunne se dine personlige mønstre og fange tidlige tegn på overbelastning eller fremgang i formen.

Hvornår skal du reagere? For høj eller for lav hvilepuls, symptomer og næste skridt

En enkelt måling uden for dit normale leje er sjældent et problem. Gentager det sig – og især hvis du har symptomer – er det derimod tid til at reagere.

1. Når hvilepulsen er for høj (takykardi)

• > 100 slag/min i fuld ro defineres som takykardi (iFORM).
• Konsekvent > 90 bør også tages op med egen læge (Illustreret Videnskab).

Tegn, der kræver særlig opmærksomhed:

• Udpræget hjertebanken eller uregelmæssig rytme
• Åndenød i hvile eller ved let aktivitet
• Trykken, uro eller smerter i brystet
• Svimmelhed, mathed, sortnen for øjnene

Hvad gør du? Mål pulsen igen efter 5-10 minutters ro, udeluk koffein/energidrik, og notér om du har feber eller stress. Ligger pulsen fortsat højt flere morgener i træk, eller har du ovenstående symptomer, så kontakt din læge. Ring 112 ved akutte, alvorlige symptomer som kraftige brystsmerter eller besvimelse.

2. Når hvilepulsen er for lav (bradykardi)

• < 50 slag/min i hvile kaldes bradykardi (iFORM).
• Veltrænede – og alle under dyb søvn – kan sagtens komme ned på 40-50 uden problemer.

Søg akut lægehjælp, hvis den lave puls følges af:

• Udtalt svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse
• Åndenød, ekstrem træthed eller følelse af at “besvime når du rejser dig”

Mulige årsager til sygdoms­betinget bradykardi:

• Syg-sinus-syndrom – sinusknuden sender for få impulser
• AV-blok – ledningsblok mellem for- og hjertekamre
• Bivirkning af medicin (fx betablokkere eller calcium­antagonister)
• Lavt stofskifte, elektrolytforstyrrelser eller for højt blodtryk-behandling

Lægen vil typisk lave et hvilende EKG og evt. Holter-monitorering (24-72 t.). Ved symptomer og vedvarende lav puls kan en pacemaker blive nødvendig (Sundhed.dk).

3. Bekræft først afvigelsen derhjemme

• Mål hvilepulsen 3-5 morgener i træk, før du konkluderer.
• Notér alt, der kan påvirke pulsen: koffein, dårlig søvn, feber, stress, ny medicin eller stort alkoholindtag.
• Har du kendt hjertesygdom, er gravid, eller får markante nye symptomer, så kontakt læge tidligere.

At kende dine egne tal og reagere rettidigt er den bedste forsikring for et stærkt hjerte. Brug derfor dine målinger som et personligt pejlemærke – og lad en sundheds­faglig vurdere, når de afviger markant.