Hvad er forskellen på Visa og Mastercard? Din hurtige guide til at vælge det rigtige kort

Visa eller Mastercard? De to ikoniske logoer dukker op overalt – fra din fysiske pung til mobilen, der blipper mod terminalen i supermarkedet. Men giver det overhovedet en forskel i praksis, hvilket kort du bruger? For butikkerne kan valget betyde millionbeløb på bundlinjen, mens du som forbruger kan opleve alt fra skjulte valutakurser på ferien til smarte forsikringer eller irriterende gebyrer.

Hos Favoritter Online har vi gravet os ned i de nyeste tal, EU-regler og danske gebyrjagter for at levere den hurtige, jordnære guide til, hvornår Visa, Mastercard – eller det gode, gamle Dankort – er det bedste swipe. Vi kigger bag kvitteringen på butikkernes omkostninger, afslører hvorfor din mobil tit betaler som et Visa, og giver dig en enkel tjekliste til at finde det kort-setup, der passer til både købmandsturen, storbyferien og onlineshopping fra sofaen.

Sæt dig godt til rette, og lad os tage turen gennem netværkslogoer, interchange-lofter og mobilwallets – så du ender med et kortvalg, der er lige så skarpt som dit næste køb.

Disclaimer: Generel information – ikke personlig finansiel rådgivning

Vigtig information: Alt indhold på Favoritter Online er skrevet med det formål at give dig generel viden om emnet. Artiklen er ikke personlig finansiel rådgivning og kan ikke erstatte en individuel vurdering af din økonomi.

• Kontakt altid din egen bank eller en uvildig rådgiver, hvis du har brug for konkrete råd om valg af betalingskort, kreditfaciliteter, forsikringer m.m.
• Priser, gebyrer og fordele på Visa-, Mastercard- og Dankort-produkter fastsættes af de enkelte banker/udstedere og kan ændre sig uden varsel.
• Visse forhold er reguleret af EU-lovgivning – f.eks. et loft på interchange-gebyrer på 0,2 % (debit) og 0,3 % (kredit) for almindelige forbrugerkort i EU – men den endelige omkostning for dig afhænger af bankens egne tillæg og vilkår.
• Oplysninger om danske gebyrer og butikkers omkostninger bygger på offentligt tilgængelige kilder:
  • DR’s gennemgang af gebyrer og bankernes incitamenter: “Kunderne betaler regningen…”, DR, 25.03.2024, dr.dk
  • TV 2’s artikel om forskelle i butikkernes omkostninger: “Millionbeløb til forskel…”, TV 2, 16.10.2023, tv2.dk

Alle tal, procentandele og eksempler, der nævnes senere i artiklen, henviser til ovenstående kilder og den dato, de er publiceret. Kontrollér derfor altid de nyeste oplysninger hos din bank og/eller relevante myndigheder, før du træffer beslutning om betalingskort.

Kort fortalt: Hvad er forskellen på Visa og Mastercard?

Både Visa og Mastercard er først og fremmest verdensomspændende betalingsnetværk. Har du et kort med et af logoerne, kan du som udgangspunkt betale i millioner af butikker, webshops og hæveautomater over hele kloden.

• Global accept: Begge netværk dækker 200+ lande og territorier.
• Samme hverdagsteknologi: Chip, kontaktløs/NFC, Apple Pay, Google Pay og sikkerhedslaget 3-D Secure 2 virker på både Visa og Mastercard.

Dermed er funktionaliteten i dagligdagen næsten identisk for danske forbrugere. De væsentligste forskelle sidder oftest:

• I korttypen – debit (penge trækkes straks) vs. kredit (månedlig saldo, evt. rentefritid).
• Hos udstederen – årsgebyr, rente, gebyrer ved kontanthævning, valutakurstillæg og særlige fordele som rejseforsikring, loungeadgang, cashback eller købsforsikring.
• I valutakursen – Visa og Mastercard fastsætter hver dag egne FX-kurser, men forskellen mellem de to er som regel få promiller; bankens valutakurstillæg (typisk 0-2 %) betyder langt mere for din slutpris.

I dansk kontekst dukker endnu et lag op:

• Mange har et Visa/Dankort. Ved fysisk betaling i Danmark kører transaktionen som Dankort (billigst for butikkerne), mens samme plastikkort automatisk skifter til Visa-sporet i udlandet – og ofte også, når du betaler med mobilen.
• Ifølge DR’s gennemgang tjener bankerne generelt mere på internationale kort end på Dankort. Det kan påvirke, hvilke kort (og hvilke spor) de prioriterer at gøre tilgængelige i Apple Pay og Google Pay.

Konklusionen er derfor enkel: Vælg kort ud fra produktet og banken – ikke kun logoet. Tjek priser, valutakurstillæg og eventuelle fordele, og husk, at et kombineret Visa/Dankort ofte er det praktiske kompromis til hverdag i Danmark og på rejsen.

Gebyret bag kvitteringen: Sådan påvirker dit valg af kort butikkernes omkostninger

Når kassebonen lander i hånden, afspejler den sjældent de kortgebyrer, som butikken netop har betalt for at modtage din betaling. For danske butikker har Dankortet traditionelt været den billigste løsning, mens internationale kort som Visa og Mastercard koster mere i indløsning. Forskellen kan virke lille på den enkelte transaktion – men i kæde­drift løber den hurtigt op i millionbeløb.

TV 2’s gennemgang giver et konkret billede: Bog & idé beregnede, at kædens årlige kortgebyrer ville ligge på ca. 2,5 mio. kr., hvis alle kunder betalte med Dankort. Hvis alle i stedet brugte Visa eller Mastercard, ville regningen stige til omkring 4,2 mio. kr. I praksis – fordi kunderne benytter en blanding af korttyper – lander de faktiske omkostninger på cirka 3,5 mio. kr.

Store dagligvareaktører mærker samme effekt. Coop vurderer, at forskellen mellem Dankort og internationale kort hvert år koster koncernen et “pænt millionbeløb”. Når flere kunder skifter til Visa/Mastercard – især via mobilbetalinger – stiger kædernes samlede indløsningsgebyrer tilsvarende.

Hvorfor kan jeg ikke se gebyret på bonen?

• Ingen kortgebyrer for forbrugeren i butikken: Danske butikker må ikke lægge ekstra gebyr på almindelige forbruger­kort (Dankort, Visa Debit, Mastercard Debit/Kredit osv.).
• Butikkens højere omkostning indregnes i varens pris: Både Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk fremhæver over for TV 2, at de dyrere kortgebyrer derfor typisk bliver fordelt på alle kunder gennem generelt højere priser.

Gebyrpresset på dankortet

Ifølge DR’s dækning 25.03.2024 steg Nets’ gebyr for at modtage Dankort med 8,9 % pr. 1. april 2024. Årsagerne er:

• Færre betalinger på det fysiske Dankort (faldende volumen giver højere pris pr. transaktion).
• Mange mobilbetalinger med Visa/Dankort kører kun på Visa-delen, hvilket skubber omsætning væk fra Dankort-rail’en.

Selv efter prisstigningen er Dankortet dog fortsat billigere for butikkerne end de fleste internationale kort – men marginalerne mindskes, og detailhandlen følger udviklingen nøje.

Kan bankerne bare hæve priserne på visa/mastercard?

Nej. DR præciserer, at interchange-gebyret (det grundgebyr, der går til kundens bank) er EU-reguleret til maksimalt 0,2 % for debitkort og 0,3 % for kreditkort på forbrugerkort. Dét begrænser, hvor meget banker og kortselskaber kan skrue op.
Derudover kommer indløserens og kortnetværkets egne takster, men her er konkurrencen – og for større kæder ofte hårde forhandlinger – med til at holde priserne i skak.

Kort fortalt: Hvilket kort du vælger ved terminalen, påvirker ikke kun din egen bankkonto – det har også direkte betydning for butikkens bundlinje, og dermed potentielt for prisen på hylden.

Visa/Dankort og mobilbetaling: Derfor betaler din telefon ofte som et Visa

Har du et Visa/Dankort i pungen, rummer det faktisk to kort i ét: et Dankort-spor, der kun virker i Danmark, og et Visa-spor, som kan anvendes globalt. Når du stikker plastikkortet i terminalen hos den lokale købmand, vælger terminalen som hovedregel Dankort-sporet – og butikken betaler den laveste indløsningspris.

Når du derimod lægger det samme kort i Apple Pay eller Google Pay, bliver historien ofte en anden. De fleste banker har indtil videre kun aktiveret Visa-delen i mobilpungen, så din telefon sender betalingen afsted som et Visa-køb, selvom du egentlig “tænkte Dankort”.

Det kan mærkes længere oppe i værdikæden:

• Ifølge Nets foretages cirka 25 % af alle betalinger i fysiske butikker nu via Apple Pay (kilde: DR, 25.03.2024). Jo flere mobilbetalinger, desto mindre andel Dankort – og desto dyrere bliver det for butikkerne.
• Danske Bank åbnede allerede i 2022 for Dankort i Apple Pay. Pr. 2024 arbejdede en række andre banker stadig på at følge efter.
• Nets har sat en dead­line i 2025: alle udstedere skal kunne levere Dankort i mobile wallets (TV 2, 16.10.2023).

Hvorfor tager det tid? DR peger på, at bankerne har flere indtægtsstrømme på internationale kort (interchange-andel, valutakurstillæg m.m.), mens Dankort primært dækker omkostningerne. Derfor er incitamentet til at prioritere Dankort digitalt mindre.

For butikker betyder mobilbetalinger med Visa/Mastercard-rails højere indløsningsgebyrer. De må ikke lægge et særskilt kortgebyr på forbrugerne, så ekstraudgiften ender typisk i de generelle priser. Med andre ord kan dit valg af betalingsspor være med til – indirekte – at hæve prisskiltet på hylden.

Hvad kan du som forbruger gøre?

• Spørg din bank, om Dankort kan tilføjes til Apple Pay/Google Pay. Hvis ikke, bed om en tidshorisont.
• Overvej at bruge plastikkortet ved små betalinger i Danmark, hvis du vil støtte de billigste kortomkostninger.
• Har du både et Visa- og et Mastercard-debitkort i mobilpungen, kan du aktivt vælge det billigste for butikken (ofte det kort uden kredit- eller premium-lag, men spørg gerne din bank).

Bottom line: Din telefon kan godt betale som Dankort – men kun hvis banken har åbnet for det. Indtil alle banker følger Nets’ 2025-krav, vil mange mobilbetalinger fortsat ryge igennem som Visa eller Mastercard, med højere omkostninger som uønsket bagage.

Rejser og onlinekøb: Valutakurser, gebyrer i udlandet og kortfordele

Uanset om du står ved en hæveautomat i Bangkok eller klikker “Betal” i en udenlandsk webshop, er det i praksis ikke logoet på kortet, men bankens pris­skilt og kort­produktets fordele, der bestemmer, hvor dyrt – eller billigt – det bliver for dig. Her får du den hurtige rejse- og onlineguide.

1. Valutakurser vs. Valutakurstillæg – Den skjulte forskel

• Visa og Mastercard offentliggør dagligt egne FX-kurser (kan tjekkes på deres hjemmesider). Forskellen mellem de to ligger oftest under 0,2 % – altså ørebeløb på 100 kr.-køb.
• Banken lægger typisk et valutakurstillæg oveni (1-2,5 % er almindeligt).
  → To kort i samme lomme kan derfor koste vidt forskelligt, selv om de bruger samme netværk.
• Nogle banker har “intet valutatil­læg” men tager i stedet et fast gebyr pr. transaktion eller kontanthævning. Læs prislisten før afrejse.

2. Dynamic currency conversion (dcc) – Sig høfligt nej tak

• Butikker og hæveautomater i udlandet kan foreslå at “hjælpe” dig ved at trække beløbet i DKK. Det kaldes DCC.
• DCC-kursen er ofte 3-7 % ringere end kortnetværkenes kurs + bankens tillæg. Det koster dig dyrt.
• Tommel­finger­regel: Vælg altid lokal valuta (EUR, USD, THB osv.) og lad kort­udstederen lave omregningen.

3. Hæveautomater, hoteller og biludlejning – Kreditkortets hjemmebane

• Kreditkort (uanset netværk) accepteres bredere som garanti. Mange hoteller og biludlejnings­firmaer reserverer 1.000-5.000 kr. eller mere. Debitkort kan blive afvist eller låser dine penge på kontoen i dagevis.
• Nogle hæveautomater vil ikke udbetale kontanter på (danske) Visa Electron/Mastercard Debit, hvis chippen er sat til online-only.
• Hæv færre, men større, beløb: De fleste banker tager fast hævegebyr i udlandet.

4. Forsikringer, lounge­adgang og andre perks

• Rejse- og købsforsikring, Priority Pass, concierge-service mv. følger kort­niveauet (Standard / Gold / Platinum / World Elite) og bankens aftale – ikke om det er Visa eller Mastercard.
• Tjek selvrisiko, beløbs­grænser og krav om, at rejsen skal være betalt med kortet.
• Nogle premium-kort giver også rabat på billeje, gratis Wi-Fi-hotspots eller travel credits. Sammenlign værdi vs. årsgebyr.

5. Onlinekøb – Sikkerhed på samme niveau

• Begge netværk bruger 3-D Secure 2 (Visa Secure / Mastercard Identity Check) og tokeniserer kort­nummeret i Apple Pay, Google Pay osv.
• Virtuelle kort eller engangs­kort­numre kan laves i flere bank- og fintech-apps; praktisk til abonnements­fælder.
• Hold øje med udenlandske shops, der tilbyder betaling i DKK – det kan være DCC forklædt som service.

Huskeliste før afrejse / e-shopping-maraton

1. Medbring mindst ét ekstra internationalt kort (gerne på andet netværk eller fra anden bank) som backup.
2. Sammenlign bankernes valutatil­læg og kontanthæve­gebyrer – det betyder mere end Visa vs. Mastercard.
3. Aktivér regions-/forbrugs­kontrol og notifikationer i mobilbanken for hurtig opsporing af misbrug.
4. Sig nej til DCC og vælg altid lokal valuta.
5. Tjek forsikringsdækning, og gem policen i telefonen.

Konklusion: For rejser og onlinekøb er både Visa og Mastercard fuldt ud egnede. Vælg det kort (eller kort­sæt) der giver laveste gebyrer, bedste forsikringer og passer til dine rejsemønstre – og husk et reservekort i baghånden.

Sikkerhed og rettigheder: Hvad er ens – og hvad kan variere?

Visa og Mastercard har i dag mange af de samme sikkerheds­standarder, fordi både EU-love og de to netværks egne regler stiller høje krav til kortudstedere og butikker. Her er de vigtigste ligheder – og de steder, hvor din oplevelse kan variere:

Samme tekniske sikkerhed i hverdagen

• Chip + NFC (kontaktløs) – begge netværk benytter EMV-chip og trådløs NFC, så du kan “tappe” op til 350 kr. uden PIN og ubegrænset med PIN.
• PIN-kode – fire cifre giver stærk 2-faktor sammen med chip; kravet håndhæves af PSD2.
• 3-D Secure 2 – fælles protokol for e-handel, hvor du godkender i bank-appen (biometri, NemID/MitID eller sms-kode).
• Tokenisering i mobilpunge – Apple Pay, Google Pay m.fl. erstatter det rigtige kortnummer med et unikt token, så butikker aldrig ser dine ægte kortoplysninger.
• PSD2’s krav om Stærk Kundeautentifikation (SCA) – samme regler for alle EU-udstedte kort ⇒ dit netværks­valg ændrer ikke sikkerheds­niveauet.

Kortholder­beskyttelse: Ens princip – Forskellig praksis

• Nul-ansvars-politik – både Visa og Mastercard lover, at du ikke hæfter for uautoriserede transaktioner, forudsat at du passer rimeligt på kort og PIN.
• Chargeback-retten – kan bruges ved svindel, konkurs eller manglende levering. Netværkene har ensartede regler, men tidsfrister, dokumentation og sags­gangen styres af din bank og den butiks­indløser, de samarbejder med – derfor kan ventetiden variere fra få dage til flere måneder.
• Dansk lovgivning giver ekstra beskyttelse: Forbrugerbetalings­loven sætter loft over egen-risiko (som oftest 0 kr. ved stjålet kort, 375 kr. ved misbrug af tabt kort, 8.000 kr. hvis PIN er misbrugt pga. grov uagtsomhed).

Tips til at hæve din egen sikkerhed

• Aktivér geoblokering eller regionskoder i bank-appen; åbn kun for de lande, du faktisk befinder dig i.
• Sæt forbrugs- og hævelofter, så svindlere ikke kan tømme kontoen.
• Tænd for push-notifikationer ved hver transaktion – så fanger du hurtigere misbrug.
• Brug virtuelle engangs- eller abonnements­kortnumre til webshops og streamingtjenester.
• Gennemgå dine abonnementer mindst én gang i kvartalet; opsig ukendte eller overflødige aftaler direkte i bank-appen, hvis muligt.

Mobilbetaling og tokenisering

Både Visa og Mastercard fungerer problemfrit i Apple Pay, Google Pay m.fl. Tokenisering betyder, at butiksterminalen kun modtager et krypteret “alias” – et ekstra lag mod datalæk. Samtidig kører mobil­betalinger ofte på det internationale spor (ikke Dankort), hvilket ifølge DR kan øge butikkernes gebyrer (DR, 25.03.2024).

Bottom line: Visa og Mastercard giver dig samme høje basis­sikkerhed. Din oplevelse afhænger primært af banken og deres support­processer. Vælg derfor ikke kun ud fra logoet, men også ud fra hvor hurtigt og gnidnings­frit din bank håndterer tvister – og husk selv at aktivere de smarte sikkerheds­indstillinger, de stiller til rådighed.

Hvad skal du vælge? En hurtig tjekliste til danske forbrugere

Er du i tvivl om, hvilket kort der passer dig bedst? Brug tjeklisten herunder som en hurtig pejling – og husk altid at dobbelttjekke priser og vilkår hos din egen bank.

1. Du handler primært i danske, fysiske butikker og vil holde handelsomkostningerne nede?
   Et fysisk Dankort eller et Visa/Dankort, der kører på Dankort-sporet i Danmark, er som hovedregel billigst for butikkerne. (Kilde: DR & TV 2 – se fx TV 2, 16.10.2023)
2. Du betaler ofte med mobilen?
   Spørg banken, om Dankort kan lægges i Apple Pay/Google Pay. I 2024 var Danske Bank først; flere andre banker arbejder på det, og Nets har stillet krav om bred understøttelse inden 2025.
   Betaler din mobil i stedet via Visa/Mastercard-rails, koster det typisk mere for butikken. (Kilde: DR, 25.03.2024)
3. Du rejser eller shopper meget online i udlandet?
   Hav mindst ét internationalt kort (Visa eller Mastercard). Se på:
   • Udenlandske hæve-/køb­gebyrer og valutakurstillæg
   • Rejse- og købsforsikringer
   • Eventuelle lounge- eller cashback-fordele

   Små forskelle i netværkets valutakurs kan forekomme, men bankens egne tillæg er oftest vigtigere.

4. Debit eller kredit?
   • Kreditkort: Praktisk ved hotel/billeje, giver opsat betaling og ekstra fordele – men pas på renterne.
   • Debetkort: Beløbet trækkes straks; godt til budgetkontrol.

   Vælg den type, der passer til dit forbrugsmønster.

5. Sammenlign banker – ikke kun logoer.
   Årsgebyrer, hævegebyrer, forsikringer og bonusordninger fastsættes af udstederen. To Visa-kort kan være vidt forskellige, og det samme gælder to Mastercard.
6. Husk EU-loftet – men kig på de “små” tal.
   Interchange for forbrugerkort i EU er begrænset (0,2 % for debet / 0,3 % for kredit), men udstederens egne gebyrer og valutakurstillæg er det, du mærker direkte.

Favoritter Online-tip: Sæt dit kort-setup efter, hvor og hvordan du faktisk betaler. Har du både et Dankort til dagligvarer og et billigt, internationalt kort til rejser, rammer du ofte den bedste balance mellem lavere priser i butikken og fleksibilitet på farten.