Hvem ejer MitID? – Indblik i magten, pengene og privatlivet bag Danmarks digitale ID

Hver gang du swiper i MitID-appen eller trykker ”Godkend” på din nøgleviser, sætter du gang i Danmarks måske vigtigste digitale motor. På få sekunder låser den døren op til netbanken, selvangivelsen, Sundhed.dk – og, hvis du er nysgerrig, naboens tinglysning. Men hvem holder egentlig nøglen til hele maskineriet? Og hvad sker der, når den tekniske drift pludselig ryger på franske hænder for næsten en milliard kroner?

MitID bruges op mod en milliard gange om året af 98 % af alle danskere over 15 år. Det er med andre ord kritisk infrastruktur – alligevel skifter selve drifts­enheden ejer, mens ejerskabet officielt forbliver hos staten og bankerne. Kan man være helt tryg, når vores fælles adgangsnøgle sendes på europæisk rundrejse? Og hvad betyder det for privat­livet, når ét login giver adgang til så følsomme data?

I denne artikel zoomer vi ind på magten, pengene og privatlivet bag Danmarks digitale ID. Vi afdækker:

• Hvem der reelt ejer og bestemmer over MitID – og hvem der ”bare” trykker på knapperne i maskinrummet.
• Hvorfor Nets solgte driften til franske IN Groupe, og hvilke politiske slagsmål salget har vakt.
• Hvordan skiftet kan ramme dig som borger – fra sikkerhed og datasuverænitet til helt lavpraktiske dagligdags-login.

Tag med på et kig ind i kulissen, hvor kode, kontrakter og kritisk infrastruktur mødes. Når du er færdig med at læse, ved du præcis, hvem der holder hånd under din digitale identitet – og hvorfor det betyder mere end nogensinde før.

Sådan er MitID skruet sammen: Ejerskab, drift, rettigheder og tilsyn

Opdateret: 21-02-2026.

1. Hvem ejer selve mitid?

Ejerskabet af MitID ligger fortsat i Danmark. Den overordnede ret til navn, strategi og kildekode er placeret i Digitaliseringsstyrelsen (det offentlige) i et partnerskab med Finans Danmark (banksektorens branche­organisation).
Kilder: Kristeligt Dagblad 09-11-2023, DR 09-11-2023.

2. Hvem driver og udvikler løsningen?

Den daglige drift og udvikling er udliciteret gennem en flerårig kontrakt:

• Frem til 2023: Nets (ejet af italienske Nexi Group).
• Fra sommeren 2024 og foreløbig til 2029: IN Groupe (fransk, men med 145 tidligere Nets-medarbejdere på dansk jord).

Salget fra Nets/Nexi til IN Groupe gjaldt kun drift- og udviklingsenheden – ikke ejerskabet. Prisen var op til 127,5 mio. € (≈ 956 mio. kr.). Kilder: DR, Kristeligt Dagblad.

3. Rettigheder til koden

Digitaliseringsministeren har understreget, at alle rettigheder til kildekoden forbliver hos de danske ejere. Leverandørskiftet ændrer ikke de kontraktlige krav om sikkerhed, tilsyn og databeskyttelse. Kilde: DR.

4. Tilsyn og kontraktkrav

• IN Groupe er underlagt nøjagtig de samme sikkerheds- og servicekrav, som Nets var.
• Digitaliseringsstyrelsen fører løbende myndighedstilsyn, og både staten og bankerne kan aktivere sanktioner ved brud.
• Styrelsen har bekræftet, at “det er fortsat sikkert at bruge MitID, og salget får ingen praktisk betydning for borgere, myndigheder eller virksomheder.”

5. Kort tidslinje

• 2010-2022: NemID dominerer. EU ville af med papkodekort, hvilket banede vejen for MitID (TV 2).
• September 2022: Nets/Nexi varsler salg af eID-forretningen for at fokusere på betalinger.
• November 2023: Aftale med IN Groupe offentliggøres.
• Sommer 2024: Overdragelsen gennemføres efter myndighedsgodkendelser.
• 2024-2029: IN Groupe driver MitID i henhold til eksisterende kontrakt (mulighed for forlængelse eller nyt udbud).

6. Hvor vigtig er mitid?

Fakta­boks

• 98 % af danskere over 15 år har MitID.
• Op mod 1 mia. årlige autentifikationer.
• Anvendes til alt fra netbank og e-Boks til skat, recepter og boligkøb.
• Betragtes som kritisk digital infrastruktur; et længerevarende nedbrud kan lamme både offentlig og privat sektor (DR).

7. Et kig ind i privatlivets konsekvenser

Når du logger ind med MitID, fungerer du reelt som din egen nøglebærer til mange følsomme registre. Eksempel:

• Digital tinglysning: Med MitID får du adgang til detaljer som nabosalgspris, servitutter og pant. Uden login ses kun basisdata (Bolius 16-01-2024).

Det viser, at sikker drift og klar ejerskabsstruktur ikke kun er teknisk jura – det påvirker, hvem der kan se hvad om dig (og omvendt).

8. Hvad betyder det samlet set for dig?

• Ejerskab og kontrol er fortsat dansk.
• Driften håndteres af et specialiseret, udenlandsk firma, men under fuldt dansk tilsyn og uændrede sikkerheds­krav.
• Dine muligheder for at bruge MitID i hverdagen er uændrede – men løsningen er så central, at ethvert længerevarende nedbrud vil kunne mærkes i hele samfundet.

Hold øje: Kontrakten løber foreløbig til 2029. Følg med på Digitaliserings­styrelsens og Finans Danmarks kanaler, hvis der kommer nye udbud, EU-krav eller ændringer i ejerskab/drift.

Penge og politik: Salget fra Nets til IN Groupe, kontrakterne og debatten om kritisk infrastruktur

MitID fylder meget i vores alles hverdag, men bag login-knappen gemmer sig en handel til næsten én milliard kroner, et sæt ufravigelige kontrakter og en livlig politisk debat om, hvor tæt kritisk digital infrastruktur skal ligge på danske hænder. Her får du overblikket.

Hvad blev solgt – Og til hvilken pris?

Handlen blev offentliggjort 9. november 2023 og afventer/afventede myndighedsgodkendelser frem mod sommeren 2024.
Kilde: Kristeligt Dagblad

Hvorfor solgte nets/nexi?

1. Strategisk fokus: Nexi Group vil koncentrere sig om betalingsløsninger, som giver højere vækst og synergi med koncernens øvrige aktiviteter.
2. Kapitaltung branche: eID kræver store, langsigtede investeringer i sikkerhed og compliance – noget Nets/Nexi ikke ønskede at prioritere.
3. Krav til køber: Nets slog fast, at kun en aktør, der kunne leve op til statens kvalitets- og sikkerhedskrav, kom i betragtning.

Kilde: TV 2

Kontraktperiode og centrale forpligtelser

• Driftsaftalen løber i første omgang til 2029. IN Groupe overtager Nets’ eksisterende kontrakter “as-is”.
• Uændrede sikkerheds- og servicemål: Samme SLA’er, audit-krav og tilsyn fra Digitaliseringsstyrelsen som før.
• Kildekode & IP-rettigheder: Forbliver hos de danske ejere (staten + Finans Danmark). Leverandørskiftet ændrer ikke det forhold.

Kilde: DR

Debatten om kritisk infrastruktur

Salget har pustet liv i en velkendt diskussion: Hvor sårbart er det, når nøgleteknologi ligger hos udenlandske, kommercielle koncerner?

• Professor Jan Damsgaard (CBS) kalder MitID for en potentiel “kastebold”, hvis ejerskabet af driftsenheden igen skifter hænder.
• Digitaliseringsministeren svarer, at kontrakterne og det danske ejerskab giver fuld kontrol – og at borgerne kan være trygge.
• DR’s techkorrespondent peger på risikoen for langvarige nedbrud eller cyberangreb, som hurtigt kan lamme alt fra netbank til borger.dk.

Hvem betaler i praksis?

Som borger betaler du ingen abonnementsafgift for MitID. Udgifterne dækkes gennem:

1. Partnerskabsaftalen mellem staten og bankerne (Finans Danmark).
2. Kontrakten med den valgte driftspartner (nu IN Groupe), som honoreres via statslige og bank-mæssige betalinger.

Eventuelle ændringer i modellen offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen eller Finans Danmark – hold øje dér for seneste nyt.

Status pr. 21-02-2026

• Myndighedsgodkendelserne blev som ventet afklaret i 2024, og IN Groupe driver nu (februar 2026) fortsat MitID-platformen.
• Kontraktophør er fortsat planlagt til udgangen af 2029 – men tjek altid den nyeste melding, hvis du læser dette senere.

Husk: Ejerskabet er fortsat dansk, men den tekniske motor ligger nu hos en fransk koncern. Skift i ejer- eller kontraktforhold kan ske igen, så følg med i officielle udmeldinger for at kende konsekvenserne for dit digitale ID.

Privatliv og hverdagsbrug: Hvad betyder ejerskab og drift for dine data, sikkerhed og adgang til registre?

Når du logger ind med MitID, foregår der i virkeligheden to ting samtidig:

1. Ejerskab og rettigheder – selve kildekoden, sikkerhedscertifikaterne og de strategiske beslutninger ligger fortsat hos Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark. Det er altså i princippet Danmark, der bestemmer, hvem der må ændre i systemet og hvordan det skal udvikles.
2. Drift og udvikling – den daglige tekniske drift er outsourcet til IN Groupe, der har overtaget Nets’ e-ID-forretning og de omkring 145 medarbejdere i Danmark. IN Groupe er bundet af nøjagtigt de samme kontrakter og sikkerhedskrav, som Nets var – herunder løbende sikkerhedsgodkendelser og myndighedstilsyn. (Kilde: DR)

Sikkerhed & risiko: Hvor tryg kan du være?

Ifølge DR’s techkorrespondent kan et langvarigt nedbrud eller et vellykket cyberangreb lamme alt fra netbank til offentlige selvbetjeningsløsninger – ganske enkelt fordi MitID er limen i stort set al dansk digital service. Det er baggrunden for professorers advarsler om, at kritisk infrastruktur ikke bør blive en “kastebold” mellem internationale koncerner.

Digitaliseringsministeren og Digitaliseringsstyrelsen fastholder dog, at kontrakterne giver staten fuld indsigt og mulighed for at gribe ind, og at din brugeroplevelse fortsat er lige så sikker som før salget.

Med andre ord:

• Risikoen eksisterer, fordi MitID er så uundværlig.
• Samtidig er rammerne for tilsyn og kontrol uændrede, hvilket dæmper den praktiske risiko.

Hverdagsbrug: Et login der åbner følsomme døre

MitID er ikke bare “en adgangskode”. Det er en autoriseringsnøgle, der bestemmer, hvilke data du – og kun du – må se. Et konkret eksempel er Tinglysningsretten:

• Uden login kan du se overordnede stamdata om en ejendom.
• Med MitID kan du hente købssum, pantebrevsvilkår, servitutter og hele dokumenter i PDF. (Kilde: Bolius, 16.01.2024)

Samme princip gælder, når du tjekker pension, skatteoplysninger eller coronapas: MitID er porten til meget personfølsomme registre. Derfor er stærk identifikation og stabil drift to sider af samme sag – og grunden til, at leverandøren skal leve op til krav på niveau med landets øvrige kritiske infrastruktur.

Hvorfor skiftede vi egentlig væk fra nemid?

Papkodekortet fra NemID var ikke længere nok til at opfylde EU-kravene til stærk kundeautentifikation. MitID blev derfor designet til at kunne håndtere højere sikkerhedsniveauer og nye identitetsmetoder (biometri, chipkort m.m.) i takt med, at de bliver rullet ud. (Kilde: TV 2)

FAKTABOKS – MitID i tal

• 98 % af danskerne over 15 år har MitID
• Op mod 1 mia. årlige logins
• Klassificeret som kritisk infrastruktur
• Kontraktudløb for nuværende driftsaftale: forventet 2029
• Sidst opdateret: 21-02-2026

Hvad betyder det for dig – Lige nu og fremover?

• Dit daglige brug fortsætter uændret. Appen, koden og dit personlige ID er stadig danske myndigheders ansvar.
• Eventuelle ændringer (fx ny app-funktion eller skærpede login-krav) skal fortsat godkendes af Digitaliseringsstyrelsen.
• Hold øje med officielle meddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, især hvis EU-krav eller kontraktforhold ændrer sig efter 2026.

Bottom line: Ejerskabet ligger i Danmark, teknikken driftes af en fransk specialist under danske spilleregler. For dig som borger er forskellen usynlig – men den massive afhængighed af MitID betyder, at både myndigheder og eksperter følger hver eneste opdatering med lup.