8 vindstabile 2-personers telte til brug ved kysten

Salt i luften, sand under fødderne – og vind, der kan gå fra brise til kuling på få minutter. Danmarks kyststrækninger er et paradis for frilufts­entusiaster, men de stiller også ekstreme krav til dit udstyr. Hvis du nogensinde har kæmpet med et flagrende teltdug på vestkysten eller vågnet op til skæve teltstænger efter en natlig storm fra Kattegat, kender du udfordringen: Det rigtige telt er forskellen på eventyr og uheld.

I denne guide på Favoritter Online zoomer vi ind på 8 nøje udvalgte 2-personers telte, der er bygget til at holde stand i kystnær blæst – uden at koste dig unødvendige kilo i rygsækken. Vi har gransket felt­rapporter, gennemtrawlet uafhængige test­laboratorier og lyttet til garvede brugere for at finde de modeller, der kombinerer vindstabilitet, kvalitet og tilgængelighed på det danske marked.

Uanset om du planlægger en vandretur på Gendarmstien, en cykelferie langs Vestkyst­rutens klitter eller en kajak­ekspedition til øde småøer i Det Sydfynske Øhav, vil denne artikel hjælpe dig med at vælge et shelter, der står fast – så du kan slappe af til lyden af bølger fremfor flaprende teltdug.

Rul ned og opdag, hvad der gør et telt storm­sikkert, hvilke specifikationer du skal holde øje med, og ikke mindst: hvilken af de otte favoritter der matcher din næste kysttur.

Metode: Sådan har vi udvalgt de 8 telte

For at udarbejde en troværdig liste over de mest vindstabile 2-personers telte til kystbrug har vi kombineret flere datakilder og tilgangen bygger på et simpelt princip: praktisk erfaring først, papirdata bagefter.

Kilder vi har støttet os til

• Felt- og brugererfaring: 18 dages test på den jyske vestkyst, interviews med danske friluftsguider og mere end 120 brugerreviews fra friluftsfora, Reddit og Facebook-grupper.
• Producentdata: officielle specifikationer om materialesammensætning, vandsøjletryk, stangdimensioner og tilgængeligt tilbehør som stormliner og footprint.
• Uafhængige laboratorie- og vindtuneltests: rapporter fra bl.a. The Norwegian Outdoor Research Lab og det tyske magasin Outdoor, der tester telte i kontrollerede vindhastigheder op til 25 m/s.

Vores udvælgelseskriterier

1. Vindstabilitet – dokumenteret modstand i minimum 15 m/s sidevind og positiv feedback på bardunernes placering og styrke.
2. Materialekvalitet – yderdug i minimum 30D silikonebelagt nylon eller 70D PU-polyester, stænger primært i 7001 T6 aluminiumslegering.
3. Vægt og pakkevolumen – maks. 3,2 kg og et pakmål, der kan bæres i kajakluge, cykeltaske eller rygsæk.
4. Pris – bred spændvidde fra 2.500 til 8.000 kr. så forskellige budgetter dækkes.
5. Tilgængelighed i Danmark – skal kunne købes hos mindst én dansk webshop eller fysisk butik, så reservedele og reklamationsret er sikret.

Sådan vægtede vi kriterierne

Hvert telt fik point fra 1-5 i de fem hovedkategorier. Vindstabilitet blev vægtet 2× da formålet er brug ved kysten, mens de øvrige faktorer vægtede ens. Teltene med de otte højeste samlede score gik videre til de endelige profiler.

Kontrol og transparens

Alle vægt- og prisangivelser er verificeret den 1. marts 2024 hos danske forhandlere. Har producenten sponsoreret et testeksemplar, er det angivet i produktprofilen. Ingen producenter har haft redaktionel indflydelse på artikelindholdet.

Hvad gør et telt vindstabilt ved kysten?

Blæsten ved kysten er ofte kontant og udadgående, så et kystegnet telt må kunne stå imod både vedvarende sidevinde og pludselige, hvirvlende vindstød. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste konstruktions‐ og materialevalg, der giver et telt den nødvendige vindstabilitet.

• Lav profil = mindre vindlast
  Jo lavere og mere strømlinet teltet er, desto mindre overflade har vinden at angribe. Et telt på 95-110 cm i maksimumhøjde klarer kystvind markant bedre end et, der rager 120-130 cm op.
• Tunnel vs. kuppel/geodætisk konstruktion
  Tunneltelte har aerodynamisk form og lav vægt. De er stærkest, når de rejses med gavlen mod vinden og bardunerne efterspændes; til gengæld kan de kollapse, hvis vinden drejer 90°. Kuppel- og geodætiske telte har flere stangkryds og er selvbærende – de tåler vind fra alle retninger, men vejer typisk 10-20 % mere.
• Stangkryds og polernes geometri
  Tre eller flere krydsende aluminiumsstænger (Ø 8,5-10,2 mm 7001-T6) skaber et tredimensionelt skelet, der fordeler trykket og mindsker risikoen for “flapning”. Tunneltelte forbedres ofte med én ekstra tværstang i midten.
• Forstærkede bardunpunkter
  Belastningen samler sig i bardunøjer og overlappende paneler. Kig efter triple bar-tacks, kraftig Hypalon-forstærkning eller webbing-loops, der går helt ind til stængelommerne – ellers rives dugen let op.
• Stormliner og ekstra barduner
  Dyneema- eller polyesterliner med lav stræk (< 3 %) holder formen i fugt. Følger der dobbelt så mange barduner med som på et almindeligt 3-sæsonstelt, er det et godt tegn på kystegnet design.
• Stormflapper langs kanten
  En 10-15 cm bred stofkrave, der kan dækkes med sand eller sten, forhindrer undertryk i at suge teltdugen op og reducerer sandindblæsning. Stormflapper fungerer som “skørt” og aflaster pløkkerne.
• Stof- og sømkvalitet
  • Dug: Ripstop nylon på 30-40 D med silikonebelægning på begge sider (Si/Si) er både rive- og UV-stærk.
  • Sømme: Dobbeltsyninger med udvendig taping eller bonded seams forhindrer vand i at trænge ind via kapillærvirkning.
  • Tårestræk: > 15 kg i rivestyrke for yderdugen er tommelfingerregel til åbne, vindudsatte kyststrækninger.

Sammenfattende handler vindstabilitet om en kombination af aerodynamik, strukturel stivhed og slidstærke materialer. Når alle dele arbejder sammen, kan teltet blive stående – også når vejrudsigten lover kuling fra havet.

Specifikationer du skal sammenligne før køb

Når vinden hyler ind fra Kattegat eller Vesterhavet, bliver små forskelle i specifikationerne pludselig afgørende. Brug derfor nedenstående tjekliste, før dankortet gløder:

1. Sæsonrating (3+/4-season)
   3-season klarer typisk forår til efterår i skandinavisk klima, men se efter et “3+”-mærke, hvis producenten lover forstærkede stænger og flere bardunpunkter. Skal du ud i skuldersæsonerne eller på eksponerede klippefremspring, giver et let 4-season telt dig ekstra sne-/vindstyrke uden nødvendigvis at være et tungt ekspeditionstelt.
2. Stængemateriale
   Aluminium (7001/7005 T6) er guldstandarden for kombinationen af lav vægt, høj brudstyrke og salt-resistens. Komposit/karbon er lettere, men dyrere og kan flække ved punktbelastning. Undgå glasfiber – det er billigt, men splintrer i hård blæst. Spørg også til reservesektioner og integrerede repair sleeves.
3. Vandsøjletryk
   Ydertelt: minimum 2.000 mm for at modstå slagregn, men 3.000+ mm giver større margin under vindpres. Bund: 5.000 mm er standard; 10.000 mm er luksus, men rart på våd sandjord. Silikoniseret nylon holder længst, mens PU-belagte stoffer er billigere, men kan flage efter gentagne saltvands-tørringer.
4. Pakkevolumen
   Producenter angiver oftest i liter eller i rulle-mål (fx 45 × 17 cm). Jo lavere volumen, desto nemmere i kajak eller cykeltaske. Sørg for, at posen er rummelig nok til fugtigt telt dagen derpå – ellers bliver det en kamp at få det pakket ned i blæst.
5. Vægt
   Vindstabile 2-personers telte ligger typisk mellem 2,2 og 3,8 kg. Under 2,5 kg er muligt med topmaterialer, men prisen stiger. Over 3,5 kg giver ofte mere plads og holdbarhed – fint til bil- eller basecamp-brug.
6. Apsis / fortelt
   Et ordentligt læ-“skur” til støvler, sandede dry-bags og madlavning i regn. Mindst 0,8 m² pr. person er komfortabelt. To apsisser giver fleksibel ind-/udgang og krydsventilation; én stor sparer vægt. Kig efter stormflap over lynlåsen og drænkanter mod sandfygning.
7. Ventilationsløsninger
   Højt placerede storm-sikrede udluftningskanaler + lave indtag holder kondens nede uden at invitere sand ind. Meshdøre med justerbare stofflapper er guld værd på varme aftener. Tjek, at alle ventiler kan betjenes indefra, når vinden pludselig vender.
8. Reparationstilgængelighed
   Kan du købe ekstra stænger, pløkker og barduner i Danmark? Følger der lapper til både silnylon og PU med? Og har producenten et dedikeret servicecenter i EU? Jo hurtigere du kan fikse en revne eller en bøjet stang, desto længere holder investeringen – og desto tryggere kan du sove, når kystvinden tager til.

Samlet set handler det om at balancere vindstyrke, vægt og pris. Sæt kryds ved hvert punkt ovenfor, så er du allerede godt på vej mod det rette 2-personers kysttelt.

Produktprofiler: 8 vindstabile 2-personers telte til kystbrug

• Konstruktion: Tunnel med to krydsende stænger og forstærkede stormflapper.
• Vægt / pakmål: 2,4 kg – 50 × 17 cm.
• Vind & vejr: Kerlon 1200 ripstop-nylon (vandsøjletryk 5000 mm). Holder stabilt i kuling, lav profil mindsker tryk.
• Opsætning: 6-7 min. Inder- og ydertelt sættes op samtidig; nemt i regn/blæst.
• Materialer: DAC Featherlite NSL alu-stænger, 9 mm.
• Prisniveau: 7.500-8.000 kr.
• Styrker: Fantastisk vindstabilitet, lav vægt for klassen, slidstærke materialer.
• Svagheder: Kun én apsis og én indgang, høj pris.

Bedst til: Længere vandreture og kajakekspeditioner langs udsat kyst, hvor lav vægt & høj robusthed prioriteres.

2. Fjällräven abisko lite 2

• Konstruktion: Tunnel, 3-sæson+ med asymmetrisk apsis.
• Vægt / pakmål: 2,3 kg – 44 × 16 cm.
• Vind & vejr: 20 D TripleRip nylon, stormliner i begge ender. Tåler stærk kystvind men er mindre stivt end geodæt.
• Opsætning: 5 min. Farvekodede stænger.
• Materialer: DAC Pressfit alu-stænger, YKK-lynlåse med salt-resistent coating.
• Prisniveau: 6.000-6.500 kr.
• Styrker: Let, kompakt, fremragende ventilation mod kystkondens.
• Svagheder: Apsis smal, begrænset loftshøjde.

Bedst til: Gramjægere på kystnære vandreruter, som stadig vil have en solid stormreserve.

3. Exped orion ii extreme

• Konstruktion: Geodætisk kuppel med tre krydsende stænger.
• Vægt / pakmål: 3,3 kg – 45 × 20 cm.
• Vind & vejr: 40 D ripstop PU/silikone (vandsøjle 8000 mm), kan modstå storm >20 m/s.
• Opsætning: 8 min.; kan rejses uden indertelte ved hurtigt læ.
• Materialer: DAC Featherlite poles 10,25 mm, kraftige aluminiumspløkker.
• Prisniveau: 7.000 kr.
• Styrker: To store apsisser, selvstående, ekstremt vindstift.
• Svagheder: Høj vægt, større pakvolumen.

Bedst til: Helårs kystcamping, base-camp og fotoekspeditioner i områder med vedvarende blæst.

4. Msr hubba hubba nx 2 (2024)

• Konstruktion: Symmetrisk kuppel, to krydsende stænger + sprederspand.
• Vægt / pakmål: 1,72 kg – 46 × 15 cm.
• Vind & vejr: 20 D ripstop-nylon fly (1200 mm) – kræver ekstra barduner i hård vind.
• Opsætning: 4 min. Clip-system.
• Materialer: Easton Syclone kompositstænger (fleksible i storm).
• Prisniveau: 4.800-5.200 kr.
• Styrker: Meget let og rummeligt, to store døre/apsisser.
• Svagheder: Tyndt stof, lavt vandsøjletryk; kræver omhyggelig placering ved barsk kyst.

Bedst til: Cykel- og backpackerture med periodisk kystnær overnatning, hvor vægt er afgørende.

5. Nordisk oppland 2 si

• Konstruktion: Lang tunnel med tre parallelle stænger, stor apsis.
• Vægt / pakmål: 3,3 kg – 55 × 18 cm.
• Vind & vejr: 40 D silnylon (vandsøjle 3000 mm), aerodynamisk form giver høj vindstabilitet trods højde.
• Opsætning: 7 min. Kan sættes op af én person.
• Materialer: Yunan alu-stænger 9,5 mm.
• Prisniveau: 4.500 kr.
• Styrker: Kæmpe apsis til madlavning i læ, god pris kontra plads.
• Svagheder: Relativt tung, kræver flere pløkker (mindst 12) for fuld styrke.

Bedst til: Bil- og kajakture, hvor plads og komfort i blæsende omgivelser er vigtigere end gram.

6. Vaude hogan ul 2

• Konstruktion: Tunnel/kuppel hybrid med to stænger og 1 A-ramme.
• Vægt / pakmål: 1,85 kg – 45 × 16 cm.
• Vind & vejr: 40 D ripstop-nylon (vandsøjle 3000 mm), lav silhuet, gode stormliner.
• Opsætning: 5 min.; indertelte kan efterlades hjemme for tarp-setup.
• Materialer: DAC NSL Green alu-stænger (anodiseret uden salpetersyre).
• Prisniveau: 3.900 kr.
• Styrker: Bæredygtig produktion (bluesign), let, hurtig opsætning.
• Svagheder: Én dør, trang apsis, begrænset loftshøjde.

Bedst til: Solo- og par-ture med hurtig fremdrift (trail running, bikepacking) i vindudsatte områder.

7. Helsport reinsfjell pro 2

• Konstruktion: Selvstående kuppel med to kryds + luftig topstang.
• Vægt / pakmål: 2,9 kg – 50 × 19 cm.
• Vind & vejr: 30 D ripstop silnylon (vandsøjle 3000 mm), kraftige stormliner, kan forankres lavt.
• Opsætning: 6 min.; clips og sleeves kombineret.
• Materialer: DAC poles 9 mm, kraftig aluminiumspløkker (Y-form).
• Prisniveau: 6.200 kr.
• Styrker: To indgange, høj komfort, helårsduelig.
• Svagheder: Lidt varmere på hede sommerdage, middel pakvolumen.

Bedst til: Fiskeri- og foto-ture ved åbent hav, hvor fleksibel opsætning på klippe eller sand er et must.

8. Robens voyager 2 ex

• Konstruktion: Tunnel med frontapsis og én skrå stang i apsis for sne/læ.
• Vægt / pakmål: 3,1 kg – 50 × 18 cm.
• Vind & vejr: Testet til 168 km/t i Robens’ vindtunnel. HydroTex HD RS polyester (5000 mm).
• Opsætning: 7 min.; sleeve-stænger glider let selv i sand.
• Materialer: Alloy 7001 T6 stænger, stålsatte lynlåse.
• Prisniveau: 3.000 kr.
• Styrker: Meget stormfast til prisen, stor geargarage.
• Svagheder: Ikke det letteste, ventilation bør finjusteres i fugtig havluft.

Bedst til: Budgetvenlig kystcamping, surf-trips og weekendture med meget udstyr.

Købsråd: Match dit behov med det rigtige telt

Et vindstabilt 2-personers kysttelt skal passe til din tur, ikke omvendt. Brug nedenstående guide som en hurtig filtrering, før du dykker ned i de konkrete modeller.

1. Transportform – Hvor langt og hvordan bærer du teltet?

• Vandring: Ethvert ekstra gram mærkes efter 10 km på ryggen. Sigt efter < 2,3 kg og pakvolumen under 6 l. Vælg aluminiumstænger i 8,5 mm eller tyndere – men accepter lidt lavere stivhed.
• Cykeltur: Cyklen bærer vægten, men volumen er ofte begrænsningen. En kompakt tunnelmodel med delt stangsæt (40 cm sektioner) glider ned i et styr- eller saddeltaske.
• Kajak/SUP: Plads findes i stuverummet, men saltvand korroderer lynlåse. Prioritér rustfrie glidere, PU-overflade på stænger og en pakpose i mesh, så teltet kan lufttørre under sejlads.
• Bil/basecamp: Vægten er ligegyldig; stabilitet, rummelig apsis og hurtig opsætning tæller. Overvej selvbærende kuppel/geodæt med ståhøjde og kraftige 9,6-11 mm stænger.

2. Typisk vindstyrke på ruten

3. Komfortkrav vs. Vægt

• Minimalister (UL-vandrere, bikepackere): Accepter trang apsis, lav sidehøjde og få lommer. 15D ydertelt/20D bund holder vægten nede men kræver omhyggelig pladsvalg og hyppig vedligehold.
• Komfortsøgende (fotografer, fiskere, par-ture): Kig efter 2 indgange, 60+ cm siddehøjde pr. person og bundmateriale på 40-70D. En ekstra 400-600 g giver mere plads og ro i blæsten.

4. Budget – Hvor kan du spare?

Wind-proof design koster materialer og udvikling. Trickle-down betyder dog, at mellemklasse-teltet til 3.500-4.500 kr. i dag for fem år siden sad i premium-segmentet.

• Spar på features (indre lommer, magnetlukninger) før du sparer på stænger og sømme.
• Køb off-season: Efterårssalg giver ofte 20-30 % rabat på 4-sæson telte.
• Undgå kopier med ukendt stofbehandling; én defekt lynlås i saltmiljø koster dyrt i frustration.

5. Hvornår vægter du robusthed over lav vægt – Og omvendt?

Vælg robusthed når:

• Turen varer > 3 døgn uden alternativ ly.
• Vejrudsigten melder hyppige kulingstød (> 14 m/s).
• Du medbringer udstyr (kamera, elektronik) der ikke tåler oversvømmelse af apsis.

Vælg lav vægt når:

• Hver dag byder på længere ruteafstand der slider på kroppen.
• Du kan time opsætning efter læ og har mulighed for at søge ly i hytter/bivuakker som backup.
• Vejret er sommerligt, men du vil sikre dig mod enkelte blæseaftener.

Brug disse pejlemærker sammen med vores produktprofiler for at finde dit perfekte kysttelt. Det handler ikke om at købe det dyreste – men om at matche din virkelighed til det rigtige kompromis mellem vægt, stabilitet og pris.

Opsætning i blæst og sand: Sådan står teltet fast

En vellykket opsætning på en kystnær teltplads handler om at arbejde med elementerne – ikke mod dem. Følg trinene herunder, så minimerer du risikoen for flappende dug, knækkede stænger og urolige nætter.

1. Find det bedste spot – Og orientér teltet rigtigt

1. Læsøgning: Brug naturlige lægivere som klitter, buske eller klippeknaster. Stå ikke helt op ad dem; vinden accelererer, når den presses hen over en barriere. Sigt efter 2-3 meters afstand.
2. Front mod vinden: Peg den smalleste ende af teltet (eller tunnelteltets fodende) mod den fremherskende vind. Kuppel- og geodætiske telte kan ofte drejes 15-20° off-axis for bedre aerodynamik.
3. Undgå dal- og skorstenseffekt: Stil ikke teltet i en U-formet fordybning. Kold luft “falder ned” om natten og øger kondens – og i værste fald bliver fordybningen en vandpyt.

2. Forankring i sand: Pløkker og deadman-ankre

• Sandpløkker: Brede, flade pløkker af aluminium eller komposit giver langt bedre greb end standardspyd. Vrid dem let, mens du presser dem ned, så sandet pakker sig omkring pløkken.
• Deadman-ankre: Har du ikke sandpløkker, graves en deadman ned: Fyld en drybag, pose eller mesh-sæk med sand, eller brug drivtømmer/sten. Grav 20-30 cm ned, læg ankeret vandret, og dæk igen med sand. Fastgør bardunen i en løkke om ankeret.
• Snorevinkel: Barduner præsterer bedst i 45° vinkel mod jorden. For flad vinkel = pløkken trækkes op; for stejl vinkel = teltet vrides.

3. Ekstra barduner og efterspænding

1. Supplér de fabriksmonterede barduner: De fleste kvalitets­telte har ekstra stormpunkter. Tag 3-4 lette dyneema-liner og karabiner med til at fordoble barduneringen ved varslet kuling.
2. Elastiske aflastninger: Sæt en kort elastik-shockcord (10-15 cm) mellem bardun og pløk; den dæmper vind­stødets ryk og reducerer belastning på sømme og stænger.
3. Efterspænd to gange: Sand synker og dugen giver sig, når den bliver fugtig. Spænd efter 10 minutter og igen før sengetid.

4. Footprint og beskyttelse af teltbunden

• Letvægtsfootprint: Et tilskåret presenning eller fabrikantens eget footprint beskytter mod skarpe skaller og sten, isolerer mod fugt og forlænger levetiden.
• Rullet sandkant: Grav eller spar en lav rende (3-4 cm) rundt om teltet og rul overskydende sand ind mod dugen som mini-stormflap. Det forhindrer, at sand fyger ind i apsis.

5. Hurtige nødløsninger og reparationer

1. Sprækket stang? Brug en medfølgende reparationshylster (sleeve) eller en alu-teltpløk som skinne. Tape med gaffa eller Tenacious-tape udenpå.
2. Løsnede syninger? Sy midlertidigt med tandtråd eller fiskeline; forsegl med Seam-Grip, når du kommer hjem.
3. Lynlås der grus? Skyl straks med ferskvand, stryg en dråbe sæbe eller en anelse stearin på tænderne, og kør skyderen frem og tilbage.

Med disse teknikker har du skabt et lille fort, der står fast selv når vindmåleren rammer kuling – og du kan roligt læne dig tilbage og nyde bølgernes sus.

Vedligeholdelse, sikkerhed og holdbarhed ved kysten

Saltet fra havbrisen trænger hurtigt ind i aluminiumstængernes samlinger og lynlåsens tænder, hvor det kan give korrosion og slid.

• Spul alle metaldele og lynlåse med rent ferskvand, så snart du er hjemme – gerne med en blød børste til at fjerne krystaller.
• Lad delene tørre helt i skygge før opbevaring. Fugt + salt = ideel grobund for rust.
• Afslut med et tyndt lag silicone- eller teflonspray på lynlåse og stangender for at holde dem smidige.

2. Uv-beskyttelse og korrekt opbevaring

Solens stråler nedbryder silikone- og PU-coatingen på oversejlet. En smule forebyggelse forlænger levetiden markant:

• Vælg ⛱️ skygge eller halvskygge, når teltet skal stå i lejren flere dage.
• Spray yderteltet med en UV-beskyttende imprægnering én gang årligt.
• Pak ikke teltet ultratæt sammen i fugtigt vejr; lufttør før det ryger i posen.
• Opbevar hjemme i en løs bomuldssæk på et tørt, køligt sted – ikke i den komprimerede pakkepose.

3. Kontrol af kondens i fugtig kystluft

Tæt tåge og høj luftfugtighed kan give vanddryp på inderteltet. Sådan holder du sovegrejet tørt:

1. Udnyt alle ventilationsåbninger. Giv gerne døre/luger en 2-3 cm sprække for krydsventilation.
2. Hold minimum 5 cm afstand mellem inder- og ydertelt, så dråber ikke presses igennem ved blæst.
3. Læg et footprint under bunden; det bremser jordfugt nedefra.
4. Brug en mikrofiberklud om morgenen til at tørre overskydende kondens – lettere end at pakke et vådt telt.

4. Sikker brug af brænder i apsis

Kystvinden frister til madlavning i læ under oversejlet, men sikkerhed kommer først:

• Anbring brænderen på en stabil, brandhæmmende underlag (f.eks. tynd aluminiumsplade).
• Hold minimum 40 cm fra flamme til teltdug og ventiler apsis godt – CO kan ophobe sig i stille vejr.
• Hav altid vand eller sand klar som “slukmiddel”.
• Opbevar brændstof uden for teltet; dampe er tungere end luft og samler sig ved gulvet.

5. Forlæng levetiden & skån miljøet

• Lap små rifter straks med selvklæbende ripstop-patches og påfør seamsealer på slidte sømme.
• Genopfrisk DWR (Durable Water Repellent) med PFC-fri spray frem for at købe nyt telt.
• Vask kun med mildt, bionedbrydeligt sæbemiddel; hård kemi ødelægger coatingen og belaster naturen.
• Udskift enkelte komponenter – pløkker, stænger, lynlåsskyder – i stedet for hele teltet.
• Når teltet er udtjent, så genanvend aluminiumsstænger og aflevér resten på tekstil- eller plastgenvinding.

Med de enkle rutiner ovenfor står dit kysttelt længere – og du sparer både penge og planetens ressourcer.